Sydjyske landmænd er positive overfor minivådområder

Ukendskab og forkerte forestillinger har bremset arbejdet med den målrettede indsats mod kvælstof.

Torben Lei, næstformand i LandboSyd, er ikke længere i tvivl: Han skal have etableret et minivådområde, hvis mulighederne er der. 

"De fleste kan undvære en hektar til et minivådområde, og det kan jeg også. Hos mig er der to steder på hver ca. 1 hektar, der ser rigtig velegnede ud. Det håber jeg at oplandskonsulenten bekræfter. Det er regulær agerjord, men enkelte år lidt vådt. Minivådområder her vil have effekt på et vandopland på ca. 100 hektar hver, og selvom det kun er 1/5 af oplandet, der er mit, så gør jeg det gerne for fællesskabet. Det skal vi", siger han. 

Det skriver Sagro en pressemeddelelse.

Johan Schmidt fra SLF, H.C. Gæmelke fra Jysk Landbrug, Karen Kjær fra Sydvestjysk Landboforening og Henrik Bertelsen fra Familielandbruget har også involveret oplandskonsulenter i at se på mulighederne på deres marker. 

Fælles for de fem landmænd er, at de alle ved lidt mere om minivådområder end de fleste. De sidder nemlig i en følgegruppe bestående af 13 landmænd fra de 10 landbrugsorganisationerne i Sydjylland. De skal følge oplandskonsulenternes arbejde, og de var for nylig samlet første gang.

Et fælles ansvar

På følgegruppemødet gennemgik områdets oplandskonsulenter vilkårene og punkterede et par myter om minivådområder. Det fjernede den sidste rest af tvivl og usikkerhed blandt organisationsfolkene:

"Efter det jeg har hørt i dag, er jeg blevet ambassadør for minivådområder", siger Jørgen Popp Petersen fra LHN.

"Og mine medlemmer skal vide, at den enkelte har et ansvar - og at det i hvert fald ikke er farligt at undersøge mulighederne".

Johan Schmidt fra SLF er enig:

"Nu skal vi vise, at vi vil, og vi kan", siger han.

Den landmand, der har et oplagt område, og som tager opgaven på sig, giver godt naboskab en ny dimension ved at hjælpe alle landmænd i vandoplandet. 

Hvis sammenholdet i erhvervet derimod svigter - og den kollektive indsats bliver utilstrækkelig – så falder hammeren i form af dyre og besværlige generelle normreduktioner.

Gode argumenter

Lovgivning er blevet tilpasset, så der ikke er barrierer for at etablere minivådområder.  For eksempel kan et minivådområde IKKE ind med tiden få karakter af et §3-område. Det har en lovændring sikret.

En ny pilotordning giver mulighed for at etablere et minivådområde som en filtermatrice - en metode, der giver større effekt på et mindre areal. Denne type anlæg er dækket af et metertykt lag flis af energipil.

På flade arealer kan et anlæg forsynes med pumpe for at skabe gennemstrømning. Også pumpe og drift af pumpen finansieres af tilskudsmidler. 

Tilskud gives efter en fastprisordning. Tilskuddet er momspligtigt og fradragsberettiget.

Som ejer er man bundet til at opretholde minivådområdet i 10 år.  Igennem alle årene kan landmanden stadig søge enkeltbetalingsstøtte til arealet. Der er mange spekulationer om, hvorvidt miljøeffektgevinsten efter projektperioden kan godskrives ejeren, men det vil blandt andet afhænge af politisk velvilje. 

Oplandskonsulenterne har brugt de seneste måneder til at analysere arealerne i Sydjylland for at screene sig frem til, hvor der er bedst egnet til minivådområder. De er nu i gang med at tage direkte kontakt til ejerne.  

Faktaboks

Fakta 

  • Foreløbig 45 minivådområde-projekter har fået tilsagn om støtte. Tilsammen har de et vandspejl svarende til en 40 ha stor sø.
  • Man anslår, at der skal ca. 2.000 projekter til frem til 2021 for at nå målet. En analyse har vist, at der er ca. 8.000 områder, der teknisk set er egnede til et minivådområde.
  • Der er flest muligheder og størst behov for minivådområder på østkysten i forhold til vestkysten af Jylland. På landmand.dk kan man ud fra oplandskonsulenternes analyse se, om man har helt oplagte projektmuligheder på sine arealer. 
  • Aftalen om minivådområder er en del af landbrugspakken.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle