Durumhveden, en proteinfyldt kornsort, bringer typisk tankerne hen på varmere himmelstrøg end Danmark - men selvom durumhveden almindeligvis dyrkes ved Middelhavet, så er der enkelte steder i Danmark, hvor den kan trives.
Bornholm bliver nemlig kaldt solskinsøen af god grund. De mange solskinstimer, og kystmiljøets varme sensommer, giver gunstige vilkår for afgrøden.
Af samme grund er Bornholms Landbrug begyndt et projekt, hvor de vil eksperimentere med kornsorter, som almindeligvis ikke er særligt udbredt i Danmark. I projektet går forskere,
fødevareinnovatorer og producenter sammen om at undersøge, hvilke kornsorter, der kan skabe nye produkter til konsum. Derfor er durumhveden, med sin meget lille repræsentation i Danmark, kommet i søgelyset.
"Det kølige forår giver planten mulighed for at etablere sig ordentligt, og den varme eftersommer giver den mulighed for at udnytte sin lange vækstperiode. Det er reelt kun på Bornholm og Hven, at man kan få ordenlig durumhvede," siger Klaus H. Petersen, virksomhedsrådgiver hos Bornholms Landbrug.
Særlige Udfordringer
Finn Harrild er en af de få. Han dyrker durumhvede ved Svanneke, og har gjort det i snart 15 år. Han har erfaring med mange kornsorter, men han mener stadig, at durumhveden har nogle særlige udfordringer.
"Når man sår, fylder den ikke ret meget. Den konkurrerer også dårligt, så man skal passe på med udlæg af græs - du risikerer at kvæle planten, hvis du ikke tænker dig om," siger Finn Harrild.
"Høsten er også en udfordring. For det første er akset meget opretstående - men derudover modner de uens, så hvis det er fugtigt, kan kernerne spirre på nogle planter før resten er klar."
To års lager
Den usikre høst gør også, at Finn Harrild skal så strategisk.
"Vi har altid to års forbrug på lager. I år er der rigeligt fra sidste år, så vi dyrker faktisk slet ikke noget - men normalt dyrker vi omkring 10 hektar," siger han.
Afsætningen er også noget, der ligger Finn Harrild på hjerte. De sidste otte år har han, sammen med sin kone, Susanne Bloch, drevet Pastariget, hvor de producerer pasta til konsumbrug.
"Pt. er forbruget ret begrænset. Vi laver selv pasta, og derudover kan man bruge det i brød, hvis brødhveden er dårlig kvalitet - men der er lidt mode i det, så forbruget svinger," siger Finn Harrild.
Relaterede artikler
Kommentarer