Syngenta investerer milliarder i bæredygtig innovation i landbruget

Over fem år vil Syngenta investere 2 milliarder dollars i bæredygtig innovation i landbruget.

Over en periode på fem år vil Syngenta, den schweiziske virksomhed, der producerer landbrugskemikalier og frø, investere to milliarder dollars i nye innovative løsninger, der kan hjælpe landbruget med at blive mere bæredygtigt.  

Det skriver Syngeta i en pressemeddelelse.

To milliarder dollars svarer cirka til 13 mia. danske kroner. Ifølge administrerende direktør i Syngenta, Erik Fyrwald, er målet, at der hvert år under 'Sustainability Summit' i New York kan leveres to nye innovative løsninger til landbrugssektoren.  

Syngenta vil reducere deres CO2-udledning med 50 procent og således bidrage til målene, som er sat for Parisaftalen.

Formålet med investeringen er at supportere landbrugssektoren, så den kan  imødekomme de stigende udfordringer som følge af klimaforandringerne. Fokusområderne vil være rettet mod at reducere landbrugets belastning af miljøet, og bidrage til at fødevareproduktionen bliver mere bæredygtig. 

”Det er ikke blot tomme ord”, siger Erik Fyrwald, administrerende direktør i Syngenta.

”Handling vil være i fokus i Syngenta, og det er med henblik på at hjælpe landmænd med at håndtere klimaforandringerne, samt reducere branchens udledning af drivhusgasser.”

De 2 milliarder dollars vil kun gå til initiativer der kan bidrage til landbruget med nye banebrydende teknologier, som kan skabe klare fordele for både landmænd, samfund og natur. Det skal være initiativer, der kan åbne op for en bæredygtig forandring i landbruget. Eksempler herpå er: Forbedring af arealanvendelse, forbedring af jordens frugtbarhed og integreret skadedyrsforvaltning.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle