Syriske brødre starter lille mejeri i Sverige

To syriske flygtninge har planer om at starte et lille mejeri i svenske Laholm.

Små, lokale mejerier er lukket på stribe i Norden de seneste mange år.

Nu går to syriske brødre imod tendensen og bygger et mejeri, Laholms Mejeri, skriver lokalavisen Laholms Tidning.

Ifølge avisen har de to brødre med succes drevet osteproduktion i Tripoli i Libanon, efter de måtte flygte fra Syrien.

For tre år siden endte de i Sverige, hvor de nu har stiftet virksomheden og går i gang med at bygge et lille mejeri på 300 kvadratmeter.

De vil fokusere på traditionel, hvid, mellemøstlig ost, som minder om haloumiost. Produktionen bliver lille: Cirka 50 ton om året, men de håber at kunne udvide på sigt.

Laholm ligger i Halland, der er et af de områder med flest mælkebedrifter i Sverige.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle