Syv bisoner slap ud af indhegning

Syv bisonokser var onsdag løs i et villakvarter på Fyn.

Onsdag morgen måtte landmand Niels Henrik Ove fra Fyn hives ud af sengen noget tidligere end planlagt, da hans syv bisonokser havde forvildet sig ud af sin indhegning og ud i et villakvarter.

Det skriver Ekstrabladet.

"Jeg bliver vækket af en, der ringer og siger, at der går en flok bisoner oppe på den anden side af vejen ved boligkvarteret. Så kan jeg love dig for, at man vågner! Datteren og jeg røg ud af sengene", siger Niels Henrik Ove, der har Ditlevsdal Bison Farm, til avisen.

Der var tale om fire store kvier, to store køer og en tonstung tyr, som havde formået at åbne en indhegning, som en medarbejder ikke have låst ordentligt.

Med hjælp fra naboer lykkedes det at få bisonokserne tilbage i folden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle