Søn passer kvæg, mens far er i Frankrig

Kasper Kirk på 26 år er glad for at være flyttet ud på landet, efter at have boet i byen i seks år. Snart skal han stå for at passe 25 stk. Limousinekvæg sammen med kæresten.

Fra tæt på larm og by i Randers til at leje sig ind i farmor og farfars tidligere gård i byen Mørke på Djursland. Beslutningen om at flytte ud på landet viste sig at være det rigtige valg for Kasper Kirk på 26 år og kæresten Amalie Jensen.

"Vi boede seks år i Randers, og vi var trætte af byen og larmen, og da det blev muligt at leje gården, ville vi gerne på landet og få mere ro og natur", fortæller Kasper Kirk, der har boet på gården siden september.

Gården er ejet af hans far, Anders Lange, der bor på en anden gård med cirka 40 hektar og 25 køer af racen limousine. Det giver 70 styks kvæg i alt med kvier, tyrekalve, køer og tyre. Med blot få meters mellemrum kan Kasper Kirk nemt hjælpe sin far med at høste eller se på kvægene dovne den af i solen.

På farens markplan er der i år en del græs, men også raps, hvede og rug. Raps har givet fem ton pr. hektar, og hveden har givet otte ton pr. hektar.

"Jeg hjælper med at køre korn en gang imellem. Der har været meget vand ved os, så min fars rug på seks hektar har lagt meget ned og spiret, så det har været træls at køre igennem", siger han.

Det lille landbrug er færdige med at høste. Snart skal faren til et fransk nationalt dyrskue med Limousinekvæg. Imens har Kasper Kirk og kæresten ansvaret for at få set til og fodret dyrene, mens de også passer deres eget arbejde som henholdsvis markedsføringsøkonom og speditør.

"Det er fem kammerater, der skal afsted. Det er rigtig mandehørm, så der skal kæresten og jeg passe dyrene i fem dage. Hun er ikke vant til at have dyr som køer, men hun tager rigtig godt imod det og synes, det er hyggeligt", siger Kasper Kirk.

Opdateret 30.08.19 kl. 12:51: Tidligere skrev artiklen, at Anders Lange havde 25 limousinekvæg. Det er rettet til 25 køer af racen limousine. Det giver 70 styks kvæg i alt med kvier, tyrekalve, køer og tyre.

Med de indsendte fotos deltager Kasper Lange Kirk i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst' .

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle