Med en ændret arealanvendelse og nye kostvaner kan verden godt brødfødes både med konventionelt og økologisk landbrug. Det siger programleder hos den grønne tænketank Concito.
Økologi er ikke nogen hindring for at stille sulten hos klodens stigende befolkning. Udfordringen er, at kosten og arealet skal lægges om til mindre kød og mere frugt og grønsager. Også for klimaets skyld.
Det siger Michael Minter, programleder ved Concito.
"Vi bruger syv procent af klodens areal til planteproduktion til menneskeføde og 27 pct. til husdyrproduktion. Det er fuldstændig skævt. Hvis vi kunne inddrage 10 procent af det areal, vi bruger til husdyrproduktion, så kunne vi sagtens brødføde verdens befolkning med det. Også økologisk, hvis det skulle være".
"Så det er helt centralt at komme i den retning, ændre balancen".
Drop konkurrencen
Michael Minter deltog i sidste uges Økologi-Kongres, og her opfordrede han økologerne til at holde op med at være fikseret på at konkurrere med konventionelt landbrug om hvem, der afsætter det mindste klimaaftryk.
Der er ifølge Concito ikke tvivl om, at konventionelt landbrug er mest klimaeffektivt, når man medregner arealeffekten, eftersom udbytterne i det konventionelle landbrug generelt er højere pr. hektar.
Men det betyder ikke, at økologisk landbrug ikke er bæredygtigt, eller at konventionelt landbrug er bedre end økologisk. Det handler for begge driftsformer i stedet først og fremmest om at blive klimaneutrale, mener Michael Minter.
Han peger på, at der også er faktorer, som taler for økologisk landbrug i klimasammenhæng: bl.a. er det økologiske forbrug typisk mere plantebaseret, ligesom der er en ’rebound-effekt’ i de højere priser på økologiske fødevarer.
"En økologisk kylling koster typisk fire-fem gange så meget som en konventionel - de penge kan du så ikke bruge på en flyrejse".
Mangler i klimaregnskab
Michael Minter medgiver også, at der er mangler i de nuværende måder at beregne klimaaftryk på.
Bla. medregnes klimaeffekter af kulstoflagring ikke ved de nuværende metoder, selvom der ikke er tvivl om, at der er en effekt. Problemet er at kvantificere den.
"Der er potentiale i skovlandbrug og afgræsning, som bør regnes med. Udfordringen er bl.a., at omfanget er usikkert, og at der er videnskabelig uenighed om, hvordan det skal opgøres".
"Men det er fair at regne kulstoflagring med i en udvidet vurdering af klimaaftrykket fra produkter, og det gør vi ikke i dag. Det bør vi interessere os for forskningsmæssigt - hvordan det kan gøres på en retvisende og korrekt måde", sagde Michael Minter, der afsluttede med en opfordring til at droppe diskussionen om, hvem der er bedst, og i stedet holde fokus på at rykke sig.
"Jeg er fuldstændig enig i, at det er helt formålsløst at diskutere, om økologiske landbrug isoleret set er værre eller bedre end konventionelt. Det, vi skal diskutere er, hvordan økologien kommer i retning af nul. Som alle landbrug skal".
Faktaboks
- Concitos formål er at medvirke til en lavere udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
- Samtidig anerkender Concito nødvendigheden af at se klimaudfordringen som en integreret del af andre ressource- og bæredygtighedsdagsordner.
- "Danmarks grønne tænketank" Concito blev stiftet 1. september 2008.
