Arlas nye klimatillæg er godt. Men der skal fortsat indføres en CO2-afgift på landbruget, mener Concito.
Den grønne tænketank, Concito, roser det nye bæredygtighedsprogram, som Arla indfører næste år, og kalder det opløftende, at mejerigiganten tager ansvar og sikrer et økonomisk incitament til at forbedre klimaprofilen.
Men programmet, hvor mælkeproducenterne kan tjene op til fire eurocent pr. kilo mælk for at indføre en række grønne tiltag på deres bedrifter, kan ikke stå alene, skriver dagbladet Børsen
Der vil stadig være brug for en samlet CO2-afgift på dansk landbrug.
- Det er ikke et alternativ til en klimaafgift på landbruget. Man kan ikke lægge ansvaret for at reducere udledningen fra landbruget over på fødevarevirksomhederne alene. Der vil også være behov for offentlig regulering, siger Michael Minter, der er programchef for fødevarer i Concito, til Børsen.
Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh, advarer dog mod at indføre en CO2-afgift på landbruget.
Ikke mindst i lyset af udfordringerne med at brødføde 10 mia. mennesker globalt i fremtiden.
- En gennemsnitslandmand tjener 400.000 kr. om året, så hvis man indfører en CO2-afgift, kommer man til at lukke erhverv, siger Peder Tuborgh til Børsen.
Samlet set udleder dansk produceret mælk ifølge Børsen 1,15 kg CO2 pr. kg mælk, mens det europæiske tal er 1,35, og det globale gennemsnitstal er 2,5 kg CO2 pr. liter mælk.
Faktaboks
Arlas nye bæredygtighedsmodel
Modellen er et pointbaseret system, hvor der optjenes point i forhold til 19 tiltag. Hvert point udløser 0,03 eurocent pr. kilo mælk. Hertil kommer den ene eurocent, som landmændene allerede får for at indsende Klimatjek-data
Kategorierne af tiltag omfatter de såkaldte Big 5:
- Fodereffektivitet
- Gødningsanvendelse
- Arealanvendelse
- Proteineffektivitet
- Dyrenes robusthed
Derudover får landmanden point for håndtering af husdyrgødning, bæredygtigt foder, vedvarende elektricitet, biodiversitet og kulstofbindende dyrkningsmetoder samt indsamling af viden.
