Forbrugerne skal have hjælp til at finde ud af, hvad de vil have, mener tænketanken Frej.
Skal det være økologisk eller konventionelt? Skal det være sundt eller smage godt? Og må det være højteknologisk, eller skal det være romantisk?
Der er rigtig mange ting at tage stilling til som forbruger, og det var til debat hos Landbrug & Fødevarer på Folkemødet torsdag.
Iben Krog, tænketanken Frej, havde sit klare budskab.
»I skal stoppe med at fortælle om store gårde og hvor mange grise, I kan producere. Det er ligegyldigt. Det handler om, hvad de udleder og hvor godt I passer grisene med respekt for natur, milijø og klima«, sagde hun.
Hun pegede på, at landbruget så tit siger, at det vil producere, hvad forbrugerne vil have. Det er bare ikke tilstrækkeligt, mener hun.
»Befolkningen vil bare så gerne have en vision fra jer, for vi ved ikke, hvad vi vil have før, vi får det serveret«, sagde hun.
Ingen teknologiskræk
Martin Merrild, formand for L&F pegede på, at man også bestræber sig på at udvikle nye produkter, som forbrugerne kan prøve.
»Det er derfor, man kan få 300 forskellige mejeriprodukter«, sagde han.
Henrik Byager pegede på, at folk opfatter konventionelle produkter som noget, der ikke er blevet bedre i mange år.
»Det er et problem, I skal tage alvorligt. Jeg ved, der er teknologiske nybrud, og forbrugerne er optagede af dem i andre sammenhænge«, sagde han.
Med andre ord kan forbrugerne også anerkende ny teknologi i forhold til fødevarer, hvis de kan se, hvorfor teknologien er fornuftig.
Bedre og bedre
Ifølge Martin Merrild har landbruget udnyttet teknologien til at gøre tingene bedre i flere generationer.
»Det er derfor vi er, hvor vi er i dag«, sagde han.
Samtidig pegede han på, at danske fødevarer i et globalt syn er meget langt fremme.
»Selvfølgelig skal vi videre, men det kan ikke være helt tåbeligt, hvad vi har gjort. Der er en grund til at vi kan sælge kød til Japan for 4 mia. kr. i konkurrence med andre. Landmanden vil da hellere have 125 kr. pr. kg og ikke 25 kr pr. kg«, understregede han.
