Tænketanke og forsker: Ikke belæg for udsagn om landbrugets klima-effektivitet

Flere fremtrædende politikere har hævdet, at dansk landbrug rangerer helt i top i forhold til at producere kød og mejeriprodukter mest klimaeffektivt. Men det er der ikke belæg for at konkludere, mener forsker og tænketanke.

Landbruget i Danmark er ofte blevet fremhævet som et af det mest effektive og dermed klima-venlige i verden, men der er ikke belæg for at hævde, at dansk landbrug er exceptionelt klimaeffektivt. 

Det skriver Information.

- Vi har undersøgt ret grundigt, om dansk landbrug er bedre end andre. Og vores analyse viser, at Danmark ikke er nogen klimaduks, når det kommer til landbrugets udledning, når man gør regnestykket rigtigt op og tager alle udledninger med, fra stald til tallerken, siger Ulrik Beck, cheføkonom i tænketanken Kraka til mediet.

Samme vurdering har Michael Minter, programchef i den grønne tænketank Concito. Han mener, at Danmark ligger på niveau med andre industrialiserede fødevarenationer.

Også institutleder for agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen påpeger, at der ikke er belæg for, at dansk landbrug skulle være mere klimaeffektivt end i sammenlignelige lande.

 

 

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle