Tönnies: Åbenhed er bedste metode til at undgå skeptiske forbrugere

Slagerterikoncernen Tönnies kalder på mere åbenhed fra landbruget. Det er et rimeligt krav fra forbrugerne, sagde koncernes direktør i forbindelse med åbningen af EuroTier i Hannover.

Landbruget i almindelighed og svineproduktionen i særdeleshed skal være mere åbne om deres produktionsforhold.

Forbrugerne har et rimeligt krav på at høre om svineproducenternes udfordringer, og hvordan man arbejder på at løse udfordringerne.

”Åbenhed er den bedste metode til at undgå skeptiske forbrugere på”, sagde Clemens Tönnies, direktør for Tönnies slagterikoncernen.

Koncernen er med 16-17 mio. svineslagtninger årligt i Tyskland er en sværvægter, når det drejer sig om svineslagtninger og forarbejdning af svinekød i Tyskland. I Danmark står Tönnies bag slagteriet i Brørup og i Thisted.

Ordene faldt i forbindelse med åbningen af Eurotier i Hannover.

Ifølge slagteridirektøren var der mange gode historier at fortælle om de fremskridt, der fx var sket omkring velfærd og ammoniakudledning, men kun få forbrugere kendte til denne udvikling.

Mere viden kunne være en del af vejen til igen at øge forbruget af svinekød i Tyskland, der i de sidste 10 år er faldet fra 40 til 35 kg pr. indbygger.

”Får vi disse budskaber ud, ser jeg ingen hindring for, at vi igen ser en stigende produktion og også et stigende forbrug af svinekød i Tyskland”, sagde han.

På globalt plan var han derimod ikke nervøs for afsætningen af svinekød. Mange lande med befolkningstilvækst og stigning i købekraft efterspørger svinekød, så han forudså en fortsat global stigning i efterspørgslen.

”Alligevel er det vigtigt, at vi har befolkningens opbakning i Tyskland”, sagde Clemens Tönnies.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle