Som den første kommune i landet vil Tønder Kommune spørge lokale borgere, før politikerne vedtager et vindmølle- eller solcelleprojekt. Der er dog tale om vejledende afstemninger.
Tønder Kommune vil som den første i landet lade naboer til planlagte solcelle- eller vindmølleanlæg stemme ja eller nej til projekterne før byrådet træffer den endelige beslutning.
Det skriver dr.dk og andre medier.
De borgere, der får muligheden for at stemme – anonymt og digitalt – er lodsejere, der bor mindre end 2.500 meter fra en planlagt vindmølle eller 1.250 meter fra et solcelleprojekt
Afstemningerne bliver vejledende men ikke bindende for kommunalbestyrelsen.
- Det er en form for temperaturmåling over lokalområdet, siger Tønders borgmester, Jørgen Popp Petersen, til dr.dk.
En rigtig god idé
Borgmester Jørgen Popp Petersen er også landmand og tidligere formand for landboforeningen LHN i Tinglev.
Her mener hans efterfølger på posten, LHN-formand Christian Kock, Christiansfeld, at de vejledende borgerafstemninger i Tønder Kommune er et godt initiativ.
- Jeg synes faktisk, det er en rigtig god idé, siger han.
Christian Kock er dog ikke blind for, at initiativet også kan ses som en måde at få projekterne til at glide lidt lettere ned hos de lokale borgere.
- Jeg har forstået, at kommunalpolitikerne så håber, der kommer knap så mange underskriftsindsamlinger. Der vil det jo nok typisk være den negative side, der bliver mobiliseret.
Landmænd betænkelige
Blandt Christian Kocks egne landmandsmedlemmer er holdningerne til især solcelleprojekter blandet med en voksende skepsis.
Tønder Kommune har en ambition om at udlægge 1.600 hektar til solceller og der skal rejses 125 vindmøller. Den voksende efterspørgsel på landbrugsjord til energianlæg giver udfordringer for landmænd, der vil udvide eller forpagte.
Landmændene kan under ingen omstændigheder konkurrere med den pengepung, som de store energiselskaber råder over, siger Christian Kock.
De kan, mener LHN-formanden, reelt set betale sig til accept hos borgere og i lokalsamfund.
- Energiselskaberne kan jo tilbyde en nabo så meget, at han ikke kan sige nej. Det er ikke sådan, vi kender det fra landbruget. Der er det de personlige relationer, der tæller: Du gør noget godt for dem og så kan du måske være heldig at få lov til at forpagte noget jord.
- Det andet er en glidebane. Det ender jo med, at jeg skal betale mine naboer, hvis jeg vil udvide en kostald. Det er udansk, siger Christian Kock.
HVor er planen?
Det hører efter Christian Kocks opfattelse med til billedet, at solcelleanlæggene ikke sser godt ud i landskabet og ikke engang bidrager til biodiversiteten.
- Der er ikke noget biodiversitet ved solcellerne. Det er helt dødt. Sommetider går der nogle får, men det er så også det, og de gnaver jo græsset helt ned. Det er som, der er nogle regler for landmændene og nogle helt andre, når det gælder solcellerne.
Christian Kock ønsker sig en form for overordnet planlægning, hvor man har beregnet, hvor meget strøm der er brug for, og hvor det giver mening at placere energianlæggene.
- Vi skal alle være med til den grønne omstilling. Men man skal lige tænke sig om, før man klistrer hele landbrugsjorden til i lige præcis Danmark, hvor vi har noget af verdens bedste jord. I øjeblikket er det det vilde vesten. Desværre, siger Christian Kock.
Han tilføjer:
- Jeg ved så godt, at de siger, det kun er to procent af arealet, der skal bruges, men det presser jo priserne op i et langt større område, fordi der bliver endnu mere pres på arealerne.
Faktaboks
- Tønder Kommune har en målsætning om, at der i de kommende år skal opføres 125 vindmøller og 1.600 hektar solceller i kommunen.
- Der vil blive gennemført én vejledende afstemning per VE-projekt.
Kilde: Tønder Kommune.
