Tørke har mere end halveret udbytterne

Udbytterne i vårbyg og vinterhvede er halveret i forhold til normalt, og i vinterraps gik det endnu værre.

Jeg mangler stadig at høste 30 hektar havre, 34 hektar vårhvede samt hestebønnerne. Allerede nu kan jeg dog konstatere, at udbytterne er mere end halveret i forhold til normalt«.

Sådan sagde Lars-Martin Kjøller i mandags.

Han gætter på, at udbyttet i havren ligger på niveau med vårbyggen. Den gav ca. 30 hkg pr. hektar i gennemsnit på 60 hektar. Vårhveden blev ikke sengødsket. Derfor er han forberedt på, at den ikke kan godkendes til brød. På de knap hundrede hektar med vinterhvede høstede Lars-Martin Kjøller 20-70 hkg pr. hektar, og han vurderer, at gennemsnitsudbyttet ligger på 40-45 hkg pr. hektar. Værre gik det i vinterrapsen, hvor cirka 15 hektar blev slået af med en brakpudser, mens de resterende 35 hektar gav 22 hkg pr. hektar, hvor det gik bedst. Lars-Martin Kjøller regner derfor med et gennemsnitligt udbytte i vinterrapsen på ca. 15 hkg pr. hektar.

Oven i de lave udbytter har Lars-Martin Kjøller kunnet konstatere, at der i vårbyggen kun var ca. en fjerdedel halmmængde i forhold til normalt, mens der i vinterhveden var under halv halmmængde.

Rigeligt efterafgrøder

Selvom Lars-Martin Kjøller er en af de 20 landmænd, som deltager i Landbrugsstyrelsens pilotprojekt med gradueret gødskning - og derfor har fået godskrevet 36 hektar efterafgrøder - så sår han alligevel 60-70 hektar frivillige efterafgrøder. Derudover regner han med at så hybridvinterbyg og noget af vinterhveden før 7. september.

Udfordring her & Nu

  • Regn: Jeg har kun fået 20-25 mm regn. Jorden er derfor ikke fugtet tilstrækkeligt op. 
  • Raps: Jeg nedfælder gylle på de 50-55 hektar, hvor jeg sår vinterraps. Rapsen sås med en dybdeharve, der løsner jorden i 10-15 cm. Jeg har monteret en ekstra såkasse på harven, så jeg kan så fire kg aleksandrine kløver samtidig med rapssåningen. Kløveren skal optage N og afhjælpe angreb af skadedyr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle