Den danske kornhøst står til at blive mindst 2,9 millioner tons mindre end almindeligt, og branchen står til en gedigen milliardafklapsning. Selv ikke den varmeglade majs ser ud til at redde skindet på næsen.
Den historisk hårde tørke ser ud til at koste de danske heltidslandmænd mindst 4,5 milliarder kroner og skære 30-50 procent af kornhøsten.
Sådan lyder meldingen fra Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges.
”Der ligger to ting i det. For det første har vi haft den efterhånden velkendte tørkeperiode, som har strakt sig over en meget lang periode. Men derudover har vi også haft det våde efterår, så landmændene har været nødsagede til at plante langt flere vårafgrøder end almindeligvis”, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges.
”Og i kraft af, at de ikke når at sætte samme rodnet som vinterafgrøderne, er de mere sårbare, når de mangler vand. Så situationen er en kombination af ugunstige forhold i både 2017 og 2018. Men der er ingen tvivl om, at tørken vægter mest i den ligning”.
Når den nuværende høst står til at blive 30-50 procent mindre end et normalår, så bliver årets høst markant værre end tørken i 1992.
Høsten ser nemlig ud til at blive beskåret med mindst 2,9 millioner tons i år, hvilket er markant mere end 1992, hvor tørken ”kun” reducerede kornhøsten med 1,8 millioner tons.
Nye beregninger på vej
Udover det rekordstore tab på 4,5 milliarder kroner for heltidsbedrifterne, kommer der et tab på deltidsbedrifter, der løber op i 1,3 milliarder kroner.
Beregningen på det store milliardtab og de tabte procenter af kornhøsten stammer tilbage fra primo juli, og derfor er det stadig et skøn – og måske endda et mere positivt et af slagsen.
”Tabstallet – de 4,5 milliarder kroner fra heltidsbedrifter – er udregnet fra tidlig juli. Og siden er der som bekendt ikke faldet megen regn, så det var desværre et minimumsskøn på daværende tidspunkt”, siger Klaus Kaiser, der understreger, at Seges offentliggør nye beregninger, når de har fået tilstrækkeligt mange høstresultater ind i løbet af august.
Hvor det står slemmest til på danmarkskortet er svært at få fastlagt, da der har været store lokale forskelle.
Men generelt peger Klaus Kaiser på, at en del af de nordjyske og sjællandske kommuner er hårdest ramt af tørken.
Svineproducenterne har trukket Sorteper
Tørken har sat sine spor i alle driftsgrene, men især lægger Klaus Kaiser vægt på, at svineproducenterne er hårdt ramt. Det skyldes, at svinenoteringen på nuværende tidspunkt er meget lav.
”Svineproducenterne har ikke fået den normale sæsonstigning, så lige nu er prisen meget lav for sæsonen.
Samtidig falder selvforsyningsgraden i høj grad grundet tørken, så mange skal ud og købe ekstra foder”, siger han, men understreger at tørken rammer bredt, så det er også meget hårdt for mælkeproducenter og planteavlere.
”For planteavlerne gælder det, at de er direkte berørt på deres største salgsprodukt i forhold til mængder. For mælkeproducenter handler det simpelthen om at få foder nok til dyrene. De dyrker normalt selv deres grovfoder, og det er vanskeligt at finde tilstrækkelig erstatningsfoder og halm andetsteds”, siger Klaus Kaiser.
”Jeg er ikke positiv længere”
Hos kvægbønderne står majsen stadig alle steder, og fra kvægbruget beder man en stille bøn om mere regn for at redde de afgrøder, der stadig står på markerne.
Men selv om Troels Toft, sektordirektør for planter på Seges, også krydser fingre for nedbør i den kommende tid, er det dog noget behersket.
”Jeg er slet ikke så positiv, som jeg var for eksempelvis tre uger siden. Dengang havde jeg et lysegrønt håb for, at majsen nok skulle klare sig, men nu mener jeg, at løbet er ved at være kørt”, siger Troels Toft.
”Majsen skal bruge vand i blomstringstiden, og det er i den grad lige nu, og nogen steder allerede passé. Når den ikke får det, udvikler den ikke kolberne ordentligt, og så bliver der ingen kerner. Så er der reelt set kun stængler og blade tilbage, og det bliver der ikke noget godt foder af”, siger han og uddyber, at majsen flere steder dør ud langsomt.
”Flere steder, hvor der ikke vandes, kan jeg se, at væksten er enormt uens, mens den andre steder tørrer ind, og bladene ligner efterhånden tobak. Der er ingen tvivl om, at det kommer til at koste rigtig mange foderenheder”.
Mellemjordene lider
Troels Toft har endnu ikke lavet nye beregninger på, hvor stort et tab der må noteres i landbruget. Men alt andet lige, er han ikke videre positivt stemt.
”Jeg har ikke noget overslag på resultatet andet end at de steder, hvor der ikke udvikles kolber, halveres udbyttet og måske endda endnu mere. Det er virkelig alvorligt”, lyder det.
Han peger på, at det især er de såkaldte mellemjorde, hvor det almindeligvis er for god jord at vande, men hvor der ikke er ler nok i undergrunden, til at sikre vandforsyningen. Her fortæller Troels Toft, at tørken slår hårdest.
”Vi har et skel på en linje vest for den ”den jyske højderyg”, hvor det står rigtig slemt til, indtil vi når de sandede jorder længere mod vest, hvor man oftest har mulighed for at vande. Og det strækker sig basalt set gennem hele Jylland”, siger Troels Toft og uddyber, at der så absolut er behov for flere regnvejrstimer i den kommende tid, hvis man skal redde skindet på næsen.
”For hver dag, der ikke kommer regn, des mindre græs og majs er der til kvægbrugerne. Løbet er allerede kørt på kornet, og nu er kartofler, sukkerroer, græs og majs afhængige af nedbør – og for hver dag, vi må undvære det, ja så koster det på bundlinjen”.
