T2F holder international konference på Axelborg

Udvekslingsorganisationer fra hele verden udveksler erfaringer og muligheder på konference, der åbnes af prins Joachim.

Den internationale sammenslutning af landbrugsudvekslingsorganisationer, Grow Abroad, er i dag mandag samlet til konference på Axelborg.

Den årlige konference finder i år sted i Danmark i forbindelse med at Travel to Farm (T2F) fylder 100 år. T2F's vigtigste samarbejdspartnere fra udlandet deltager og der er tillige gæster fra ambassader i en række lande, rejsebureauer og tidligere udvekslede landmænd.

»Udveksling har altid været vigtigt for landmænd. Der er mange danske landmænd, der har været i udlandet og derfor er det vigtigt at samarbejde med udenlandske organisationer og tage godt imod unge landmænd fra udlandet, der gerne vil til Danmrk at lære noget,« siger Ib W. Jensen, formand for T2F, der sang for på Ole sad på en knold og sang, da han bød velkommen.

Ib W. Jensen bemærkede, at der er flere udlændinge, der vil til Danmark, end der er unge danskere, der vil til udlandet på udveksling.

»Vi er glade for, at mange mener, at man kan lære noget af dansk landbrug,« siger han.

Konferencen åbnes af Prins Joachim.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle