Anders Nøhr skal ligesom alle andre fjerkræejere holde sine 20.000 frilandshøner indendørs på grund af fugleinfluenza. Men det betyder, at hans æg ikke længere kan sælges som friland, og det koster ham fra på søndag 15.000 kroner om ugen.
Fra på søndag lægger Anders Nøhrs 20.000 frilandshøner ikke længere frilandsæg.
Æggene er de samme, men mærkaterne, der skal klistres på, er nu skiftet ud med "skrabeæg".
For på grund af de forsat mange udbrud af fugleinfluenza har alle høns og andet fjerkræ skulle holdes under tag siden november. Søndag har hans høner været spærret inde i 16 uger, og dermed er grænsen nået for, hvor længe frilandshøns ifølge reglerne må gå lukket inde, før de mister status som friland. Det betyder, at æggene fra Anders Nøhrs 20.0000 frilandshøner og flere andre frilandsproducenter skal omklassificeres.
Det koster ham 12 øre pr. æg, når han dermed overgår til at få skrabeægsnoteringen.
"Indelukningskravet kommer til at betyde cirka 15.000 kroner om ugen på bundlinjen for mig", siger Anders Nøhr, der tidligere var valgt til L&Fs Fjerkræbestyrelse for frilandsproducenterne og har sin æg-bedrift ved Klejtrup mellem Viborg og Hobro.
Dyrt med dyrt på
Også sidste år var der krav om, at fjerkræproducenterne skulle holde deres dyr under tag. Dengang gjaldt indelukningskravet i tre måneder - og det endte med at koste Anders Nøhr 300.000 kr., anslår han.
Oven i hatten gør de højere foder- og energipriser det bestemt ikke ret sjovt at være ægproducent lige nu.
"Sagt på jysk er det godt træls", siger Anders Nøhr.
"De høner jeg har, skal først skiftes til sommer, så de får nok ikke lov at komme ud igen resten af deres liv, så jeg får ikke flere frilandsæg ud af det hold. Jeg håber det selvfølgelig, men jeg tror ikke på det", siger han.
I 2021 måtte fjerkræet først lukkes ud igen i slutningen af maj.
Indelukningskravet bliver indført, fordi fugleinfluenza bliver spredt af vilde fugle, og for at undgå at det tamme fjerkræ bliver udsat for smitte, forsøger man at holde dem adskilt.
Skal tages op i EU
For Anders Nøhr er den tabte indtægt især bitter, fordi det bliver bestemt af forhold, han ikke selv er herre over. Det er fødevaremyndighederne, der bestemmer hvornår indelukningskravet indtræder og ophører, og i tillæg hertil gør reglerne, at indelukningskravet ikke har konsekvenser for de økologiske ægs status - kun for frilandsæggene.
"Jeg har fuld forståelse for reglerne, for fugleinfluenza er en forfærdelig sygdom, og konsekvenserne for dyrene er ikke til at holde ud. Det har jo ikke kun økonomiske konsekvenser, det er også synd for dyrene, der er vant til at komme ud", siger Anders Nøhr. Fugleinfluenza er meget dødelig for høns.
"Jeg kan bare ikke forstå, at reglerne skal ramme os hårdere end økoproducenterne".
Men der er ikke meget at gøre. Producenterne kan brokke sig lige så meget, de vil, over for de danske pakkerier, for reglerne bunder i EU. Det fortæller Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for Danske Æg.
Derfor deltager han sammen med den europæiske brancheorganisation i et møde på onsdag med en medarbejder fra den polske landbrugskommissærs kabinet.
"Vi vil gerne have ændret de her regler på friland, så det bliver ligesom for økologerne - så hvis veterinærdirektøren beslutter, at hønerne skal være inde, så overruler det alle andre gældende regler", siger Jørgen Nyberg Larsen, der påpeger at der i Danmark er relativt få producenter af frilandsæg i forhold til eksempelvis Frankrig, Holland og Storbritannien.
"De har også massive problemer med det her. Det rammer også de danske producenter særdeles hårdt, for selvom vi stadig vil have nogle frilandsæg på hylderne fra dem, der har sat høner ind i efter november, så giver det huller på hylderne, og det er svært at få frilandsæggene ind på hylderne igen", siger han.
Kan ikke omlægge stald
Samme oplevelse har Anders Nøhr.
Han byggede i 2019 endnu en stald med plads til yderligere 21.000 høner. Han håbede at kunne omlægge den fra skrabe- til frilandsæg, når der var plads i markedet, men det er endnu ikke lykkedes endnu.
"Markedet for frilandsæg var lidt i vækst, men det er det ikke længere, og jeg tror det skyldes indelukningskravet", siger Ander Nøhr.
"Forbrugeren kan ikke forholde sig til, at et produkt ikke længere er på hylden. Hvis de bliver glad for et andet produkt, hopper de nok ikke tilbage igen".
Når der bliver fundet fugleinfluenza i Danmark, får det store konsekvenser for eksporten af fjerkræprodukter, da en række lande uden for EU, såsom Sydkorea og Sydafrika, stopper deres import af danske produkter.
I 2016 estimerer man, at det samlede tab for fjerkræbranchen blev 108 mio. kr., hvoraf langt den største del, 93 mio. kr., lå hos slagtekyllingesektoren. Noteringerne for slagtekyllingeproducenterne er da også faldet med ca. 20 øre under dette udbrud. Sæsonen 2020-2021 kaldes den værste med fugleinfluenza i Danmark og resten af Nordeuropa nogensinde.
