Af Ulla Brink Hansen, cand. scient. Agricultural Development
Når jeg følger debatten og taler med konventionelle fødevareproducenter, kan jeg forstå, at de føler sig skammet ud af kampagnerne for økologi. Det til trods for, at det er produktionsformen, der står for skud, og ikke landmændene.
Det er helt sikkert, at ingen producent bevidst forsøger at skabe lidelse blandt sine dyr eller forurening af grundvand og miljø! Og derfor er det nemt at forstå, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet. Men det handler jo om noget andet og dybereliggende.
Det danske landbrug har førertrøjen på mange områder i verden og en imponerende høj produktivitet. Det bliver ofte nævnt, at danske landmænd sprøjter langt mindre end landmænd andre steder i verden, og der er en skrappere lovgivning med hensyn til, hvad man må sprøjte med. Også på andre områder er danske landmænd førende. Det ændrer bare ikke ved det grundlæggende problem, at nogen andre er endnu mere forkerte på den.
Det er inden for værdiområdet, at det længe er gået i en forkert retning for landbruget! Det er det, der ses i forbrugernes reaktioner og efterspørgsel efter ’autenticitet’ og økologi i bred forstand. På den faktuelle side har det også udmøntet sig i problemer, der knytter sig til klimapåvirkning, lokal og global miljøpåvirkning, medicinforbrug og forurenet drikkevand. Specielt det sidste kan alle blive enige om ikke er hensigtsmæssigt!
Det er sværere, når man taler om værdier i forhold til naturen, værdien af at have rent drikkevand og værdier og etik i menneskers forhold til dyr. Her mangler der en fælles platform.
Jeg vil gerne appellere til, at man i stedet for at blive ramt personligt ser en anledning til at tænke sit værdigrundlag igennem og benytter sig af muligheden for, at efterspørgslen går i retning af større velfærd for natur og dyr i produkter, der kan sælges til en tilsvarende højere pris. Specielt hvis der i landbruget kan være enighed om at gøre det sammen. Med sammen mener jeg både konventionelle og økologiske landmænd.
Kan man forestille sig, at den bevægelse, der er blandt forbrugerne mod en mere økologisk bæredygtig produktion, større dyrevelfærd og sundhed vender? Det er der, mig bekendt, ikke nogen, der spår. Og jeg synes også, det er lige det, vi har brug for. Når forandring er svær, skal vi så lade være med at forandre os?
