Temadag om præcisionslandbrug med fokus på tildelingskort og gylleanalyser

Temadagen gentages to gange med enslydende program i første uge af maj, og der er fokus på udarbejdelsen af tildelingskort og håndtering af gylleanalyser.

Landbrugsstyrelsen inviterer til temadag om præcisionlandbrug, som er en del af styrelsens pilotprojekt.

Det oplyser Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Temadagen afholdes to steder, nemlig i Hammerum og Ebberup henholdsvis 1. og 3. maj, og ifølge det foreløbig program er indholdet af de to dage enslydende.

Temadagen har fokus på udarbejdelsen af tildelingskort og håndtering af gylleanalyser. Der vil være mulighed for at deltage i workshops med fokus på gradueret tildeling af kvælstof via programmerne FarmWorks, CropSAT/CropManager og Næsgaard Mark.

Landbrugsstyrelsen har i forbindelse med pilotprojektordningen haft et udbud om rådgivning til de deltagende pilotprojektdeltagere. Den agronomiske rådgivning vil Seges stå for i samarbejde med jordbrugernes konsulenter, mens Geoteam vil stå for den tekniske rådgivning.

Temadagen er en del af de arrangementer om agronomisk rådgivning, som Seges står for, og er åbent for alle.

Arrangementerne er gratis. Der er tilmeldingsfrist 26. april kl. 12 til Anna Marie Thierry på mail: amth@seges.dk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.