Tendens: Kødforbrug dykker

Svenskerne spiser mindre kød. Samme tendens ses hos danske unge i de større byer.

Svenskerne spiste mindre kød i 2017. Det viser en ny analyse fra det svenske Jordbuksverket. Mængderne af kød på de svenske middagsborde faldt med 2,2 procent sidste år.

Oksekød faldt med 4,3 procent, mens forbruget af grisekød faldt med 2,3 procent.

Udviklingen kommer efter en lang række år med stigning i kødforbruget. Fra 1990 til 2017 steg forbruget med 41 procent samlet set til, at hver eneste svensker nu indtager 85,5 kilo kød årligt.

En anden tydelig tendens i undersøgelsen er, at svenskerne i højere grad forlanger nationalt produceret kød.

I Danmark er salget af vegetariske og veganske produkter steget med mere 35 procent fra 2016-17 blandt landets største supermarkedskæder. Og forventningen er, at tendensen fortsætter.

Det er især unge i de større byer, som har taget kødfrie alternativer som plantefars til sig.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle