Thise mejeri skyder en million kroner i udvikling af grønne fødevarer

En gruppe investorer har sat penge i udvikling af plantebaserede fødevarer hos virksomheden Aurion.

Fem millioner kroner har Thise Mejeri, investeringsgruppen Planetary Impact Ventures samt nogle af Aurions nuværende aktionærer og avlere rejst for at sikre den fremtidige produktion af danskproducerede plantebaserede fødevarer.

Thise står for den ene million af investeringen, oplyser direktør Poul Pedersen til Mejeritidende.

Det er virksomheden Aurion i Hjørring, der i forvejen står for salg af blandt andet økologisk mel og brød, som vil udvikle produktionen afde plantebaserede fødevarer. Og for at være på forkant med udviklingen har en gruppe investorer besluttet at tilføre virksomheden kapitalindsprøjtningen på fem millioner kroner.

Formålet med investeringen er at give Aurion mulighed for at sætte turbo på produktionen og forarbejdningen af plantebaserede fødevarer som for eksempel bælgfrugter, skriver Aurion i en pressemeddelelse.

"Vi har i forvejen et godt samarbejde med Aurion og ser en masse spændende udviklingsprojekter med nye produkter. Og her vil vi gerne have en mindre samarbejdspartner, hvor vi får indflydelse på produktionen og som er indstillet på at aftage råvarer fra vores andelshavere", siger Poul Pedersen, direktør for Thise Mejeri, til Mælkeritidende.

Nye metode gør det nemmere

Igennem de seneste måneder har Aurion udviklet en løsning til rensning og forarbejdning af bælgfrugter. Det er et gennembrud på markedet, for den største udfordring omkring bælgfrugter netop har været forarbejdningen til konsum. 

"Vi forudser, at danskerne kommer til at spise langt mere danskproduceret plantebaseret kost i fremtiden, end de gør i dag. Men det kræver, at fødevarerne smager godt og har en høj næringsværdi. Med afsæt i Aurions lange historik og fokus på kvalitet er virksomheden perfekt positioneret til at løse den opgave", siger Thomas Høgenhaven, direktør i Planetary Impact Ventures i pressemeddelelsen.

Aurion kan varetage hele forarbejdningsprocessen fra rensningen af bælgfrugter fra danske økologiske og biodynamiske avlere til forarbejdningen til konsum. Årligt kan virksomheden forarbejde 300-500 ton linser, bønner og ærter til færdige produkter.  

Faktaboks

Planetary Impact Ventures investerer i virksomheder med grønne forretnings-modeller. Bag investeringsfonden står bl.a. Thomas Høgenhaven, Alfred Josefsen, Annette Hartvig Larsen, Mette Maix, Søren Ejlersen og Thomas Harttung.

Virksomheden Aurion i Hjørring blev skabt i 1974 af folk, der ville sælge bedre brød, biodynamisk og økologisk brød og grød er deres hoved-produkter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle