Tican matcher Danish Crowns notering i næste uge

Slagteriet hæver sin notering med 40 øre til 12,80 kroner.

En uge kunne det blive til, hvor Tican lagde sig over Danish Crowns notering.

I næste uge hæver Tican sin notering på slagtegrise med 40 øre til 12,80 kroner pr. kilo, og dermed matcher slagteriet igen Danish Crowns notering, som har været normalen i en del år.

Det fremgår af Ticans nyhedsbrev torsdag eftermiddag.

Slagteriet kommer ikke med sit syn på markedet i orienteringen.

Men i sidste uge lød forklaringen på den højere notering fra den nye midlertidige administrerende direktør, Steen Sønnichsen, at der er kommet gang i eksporten.

Præcis som Danish Crown giver samme begrundelse i denne uge for at hæve noteringen med hele 60 øre.

Samtidig er de danske noteringer ikke konkurrencedygtige, lød det fra Steen Sønnichsen.

- Der er en begyndende spæd efterspørgsel, hvor eksportmarkederne begynder at vise positive tegn. Når vi så er i en situation med ikke konkurrencedygtige priser og kan se en merindtjening, så giver vi også mere på noteringen. Landmændene skal også have den merværdi på noteringen, sagde Steen Sønnichsen til LandbrugsAvisen i sidste uge.

Tican har blandt andet omdirigeret kød fra Asien til Europa. Priserne er godt nok stigende i for eksempel Japan og Australien, men ikke høje nok i forhold til Europa.

Ticans notering for søer stiger med 50 øre til 13 kroner pr. kilo i næste uge.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle