Tican-topchef garanterer ikke prismatch med Danish Crown

Sebastian Laursen vil ikke garantere, at Tican vil toppe restbetalingen, så man matcher Danish Crown.

Sidste år valgte Tican ikke at toppe den løbende grisenotering til det tysk-ejede slagteris leverandører til samme markedspris som Danish Crown betalte.

Det vakte stor opstandelse blandt Ticans leverandører, hvoraf flere opsagde samarbejdet med Tican og efterfølgende har anlagt en voldgiftssag.

Men Ticans administrerende direktør Sebastian Laursen vil ikke garantere, at slagteriet i år vil matche restbetalingen fra Danish Crown, som aflægger årsregnskab på tirsdag.

Det skriver mediet Agriwatch.

- Hvis vi skal være konkurrencedygtige, så skal vi være konkurrencedygtige med konkurrenterne. Der skal vi matche noteringen i år og også fremad, siger Sebastian Laursen til Agriwatch uden at uddybe nærmere.

I Danske Svineproducenter er formand Jeppe Bloch Nielsen overbevist om, at Tican i år vil være tvunget til at matche Danish Crown. Ellers forudser han en flugt fra slagteriet ifølge Agriwatch.

Den største leverandør til Tican, Dangris Amba, anlagde en voldgiftssag i foråret over de manglende efterbetalinger. Sagen er berammet til januar næste år. 
 

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle