Tidligere chefkonsulent i Seges mener, at grundlag for efterafgrøder er for tyndt.
Det faglige grundlag for de rigide efterafgrøderegler er for tyndt.
Det mener den nu pensionerede chefkonsulent i Planteproduktion i Seges, Carl Åge Pedersen, som i et nyt notat stiller spørgsmålstegn ved den ulige vægtning af tidlig såning og efterafgrøder, som myndighederne opererer med.
I dag er det sådan, at to hektar tidligt såede vinterafgrøder gør det ud for én hektar efterafgrøder.
"Begrundelsen for at kræve, at der skal være efterafgrøder frem for tidligt sået vintersæd er ret problematisk i min optik", lyder det fra Carl Åge Pedersen.
effekt om foråret er vigtigere
Han mener, at der er flere faktorer, som myndighederne overser, når man vurderer effekten på kvælstoftabet efterafgrøder højere end af tidligt såede vinterafgrøder.
For eksempel nævner Carl Åge Pedersen, at mange redegørelser bliver lavet ud fra typetal for kvælstofudvaskningen i en meters dybde - det er bare bevist, at vinterafgrøders rødder kan blive dobbelt så lange.
En anden ting er årstiden. Efterafgrøder fjerner kvælstof i efterår og vinter og bliver pløjet om senest i det tidlige forår.
"Vi ved fra den rapport, DHI har lavet om Karrebæk Fjord, at der er områder i Danmark, hvor vandet bliver transporteret så hurtigt fra fjorden, at det ikke har nogen betydning, hvad der er sket af kvælstofreduktion i efteråret", siger Carl Åge Pedersen og tilføjer:
"I de områder betyder det noget, om man reducerer kvælstofudvaskningen i foråret og om sommeren, og det gør velvoksende vinterafgrøder. På det tidspunkt er der af gode grunde ikke nogen kvælstofoptagelse af de efterafgrøder, der er pløjet ned".
"Der er meget, der taler for, at tidligt sået vintersæd har meget større betydning for miljøeffekten af kvælstof fra Karrebæk Fjords opland end efterafgrøder".
burde ændre regler
Carl Åge Pedersen mener, at man burde sidestille effekten ved efterafgrøder og tidligt såede vinterafgrøder.
Dog burde man i virkeligheden lave reglerne helt om, lyder det.
"Reglerne burde laves om til, at der skal være en effektivt voksende afgrøde, der kan samle kvælstof op. Om det så er tidligt sået vintersæd eller efterafgrøder", siger han og fortsætter:
"De nuværende regler bygger på stor usikkerhed, at det er ude af proportioner, at de skal være så afgørende for, om der kan være vintersæd eller vårsæd med efterafgrøder på markerne. Vårsæd giver nemlig typisk et væsentligt lavere udbytte end vintersæd".
Faktaboks
Om notatet:
Notatet er udarbejdet af tidl. chefkonsulent hos Seges Carl Åge Pedersen på et oplæg fra planteavlskonsulent Bente Andersen, Svejstrup.
Det leverer faglig argumentation i Agerskovsgruppens retssag mod staten, der handler om efterafgrødekravet.
Notatets konklusion betyder ifølge Agerskovsgruppens advokat Hans Sønderby, Sønderby Legal, at efterafgrødekravet strider mod EU-retten.
"Ifølge EU-Domstolens faste praksis underkendes omkostningstunge indgreb, som ikke medfører den ønskede miljøforbedring”, lyder det fra Hans Sønderby i en pressemeddelelse.
