Tidligere landmand bliver spidskandidat i nyt parti

En tidligere selvstændig landmand og en ansat i Miljø- og Fødevareministeriet er blandt spidskandidaterne i partiet Klaus Riskær Pedersen.

Dansk politiks nyeste dreng i klassen, Klaus Riskær Pedersen, har nu endeligt sat sit hold af spidskandidater, der vil være at finde på stemmesedlen ved det kommende valg.

Og her er faktisk et par med landbrugsfaglig baggrund.

Den første er tidligere selvstændig landmand Torben Christoffersen, som havde planteavl og malkekvæg fra 1995 til 2014.

Han arbejder som håndværker og får landbrug som sit område i partiet Klaus Riskær Pedersen, som han stiller op for i Sydjyllands Storkreds.

Torben Christoffersen vil blandt andet arbejde for mere biogas samt alternative ejerformer i landbruget, ifølge partiets hjemmeside.

Dernæst er der Kresten Pedersen, der er uddannet forstkandidat ved Landbohøjskolen i 2006 og til dagligt er ansat i Miljø- og Fødevareministeriet.

Kresten Pedersen stiller op i Københavns Storkreds og har skat som sit område.

Ved seneste meningsmåling fra Voxmeter står partiet Klaus Riskær Pedersen til at få 0,8 procent af stemmerne og dermed ikke til at komme ind.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle