Tidligere Skiold-ejers investeringsselskab taber millioner

Tidligere Skiold-ejers investeringsselskab taber for andet år i træk millioner af kroner.

Investeringsselskabet Thoraso ApS, der ejes af den tidligere Skiold-ejer Henrik Hougaard og hans tre børn, må for andet år i træk se millionerne forsvinde.

2020 endte med et underskud på 27 millioner kroner, skriver Nordjyske.

Det er mere end en fordobling af det negative resultat året før, der endte med et minus på 12,5 millioner kroner.

Familien Hougaard er kendt som de tidligere ejere af landbrugsvirksomheden Skiold i Sæby, der producerer staldinventar.

Familien nåede at stå i spidsen for Skiold gennem 90 år og tre generationer, inden den i 2017 solgte aktiemajoriteten i selskabet til investeringsselskabet Solix Group og scorede flere hundrede millioner kroner.

Gevinsten fra salget betød, at familien samme år kunne glæde sig over et stort overskud på 373 millioner.

Men siden er det altså gået knap så godt for Thoraso ApS, der blandt andet investerer i landbrug, skovbrug og foderfremstilling til fiskeindustrien.

Familien ejer fortsat 10 procent af aktierne i Skiold.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle