Tidligere svineformand: Landbruget går glip af biogas-profit

Kent Skaaning er i dag sælger af biogasanlæg som formand for biogasanlægsproducenten Combigas. Men han er også tidligere landmand og formand for Danske Svineproducenter.

Med den baggrund advarede han i dag, onsdag, på Nutrifair landmænd mod at overlade ejerskabet af biogasanlæg til energiselskaberne. For tiden er flere energiselskaber i gang med at bygge biogasanlæg i samarbejde med landmænd, som dog enten ikke er ejere eller kun har en lille ejerandel.

"Det er vigtigt at se på, hvordan landbruget tjener penge på biogasanlæg," siger Kent Skaaning.

"En række anlæg er i gang med at blive bygget, hvor energiselskaber står for opførelsen, men hvor de også tager profitten," siger Kent Skaaning.

"Landmændene i den situation reduceres til råvareleverandører. Det er den situation, vi altid sættes i," siger Kent Skaaning.

Som eksempel giver han, at landmænd i dag afleverer halm til halmkraftværker til en meget lav pris, hvor den økonomiske gevinst for landmanden er meget lille.

"Sådan kommer det også til at gå, hvis vi ikke tænker os om, med vores husdyrgødning, efterafgrøder og andet affald," siger Kent Skaaning.

"I skal vente til, at I selv kan sætte jer på profitten," siger Kent Skaaning.

Finansiering?

Det store problem er - medgiver han - at skaffe finansiering. Et alternativ til banken vil være at indgå et partnerskab med institutionelle investorer, eksempelvis pensionsselskaber. Lige nu er der et pres for, at pensionsselskaberne går ud af "sort energi" og over i grøn energi. Her skal landmændene stå klar og hente finansiering.

Kent Skaaning byggede første biogasanlæg i år 2000 og er i dag ejer eller medejer af tre anlæg.

Han advarer med at bygge alt for store biogasanlæg. Her skal det siges, at Combigas, som han er formand for, også opfører store biogasanlæg, dog i Frankrig. Han afviser, at han advarer mod store anlæg, fordi han har interesse i at sælge mindre anlæg.

Rækker af lastbiler

Det er vigtigt med stordriftsfordele i biogasproduktionen, siger han, så anlæggene må ikke blive for små. Men hvis anlæggene bliver for store, koster det mange penge at transportere gylle og restgylle frem og tilbage mellem anlæg og gårde. 

"Det ødelægger økomomien," siger Kent Skaaning.

Der bør maksimum være fem til seks kilometer ud til de gårde, der skal hentes gylle ved, mener Kent Skaaning.

Det er en fordel, mener Kent Skaaning, at det danske gasnet er meget veludbygget. Derved kan man mange steder anlægge biogasanlæg, der kan tilsluttes gasnettet. Decentrale løsninger er vejen frem, mener han.

Nogle steder vil det være en ide at lave el og varme. Andre steder - hvis økonomien er til det - kan anlægget kobles på gasnettet. Et anlæg, som modtager 100 tons biomasse om dagen, vil koste på den pæne side af 20 mio. kr., anslår han. Et opgraderingsanlæg, så det gassen kan komme i gasnettet, vil koste 12 mio. kr. ekstra. Så det kræver finansiering.

Fleksible anlæg

Andre vigtige pointer er, at anlægget skal være fleksibelt, siger han. Biomasseplanen, man lægger ud med, holder aldrig, siger han.

"Man finder altid biomassser i området, man ikke havde overvejet. Så det skal være et fleksibelt anlæg, der kan tage alle typer biomasser, også halm og dybstrøelse, der tager lang tid at udrådne."

Anlægget skal også have en høj udnyttelse af biomassen, man putter ind.

"Den største omkostning er at få biomassen transporteret ind og snittet i stykker," siger Kent Skaaning og understregede nødvendigheden af en høj udnyttelse af den håndterede mængde.

Keep it simple

Desuden skal det være robuste anlæg, som kan klare at køre uden døgnbemanding.

"Keep it simple, så der er så lidt, der kan gå i stykker som muligt."

Han understregede, at det ikke er det samme som at købe en vindmølle.

"Et biogasanlæg er en levende organisme, der skal passes - lige så godt, som hvis man har anskaffet sig en ko," siger Kent Skaaning.

"Hvis du bygger et biogasanlæg, vil jeg anbefale, der så er en mand, der har det som hovedfokus at drive det," siger Kent Skaaning.

Han anslår, at det optimale biogasanlæg håndterer 200 tons biomasse i døgnet. Det er bedst, hvis flere gårde går sammen, men fra 500 køer og opad kan det begynde at give mening at bygge eget anlæg, vurderer Kent Skaaning.

Høje omkostninger

Den seneste tid har der været politisk fokus på de høje omkostninger fra statskassen til biogasudbygningen. Her lægger Kent Skaaning vægt på, at biogas reducerer lugtgener, kvælstofbelastningen i landbruget, genanvender næringsstoffer og sparer CO2.

"Grunden til at man siger det er for dyrt er, at man kun kigger på energi."

"Jeg plejer at sige til politikere, at biogassen har et affaldsprodukt, der hedder energi," siger Kent Skaaning.

Et andet kritikpunkt har været, at nogle biogasanlæg har utætheder, så metangas fiser ud i atmosfæren og bidrager til drivhuseffekten. Kent Skaaning mener, at det sammer fra efterladertanke, hvor biomasse, der ikke er ordentlig udrådnet, får lov at udvikle mere methan. Et andet problem er utætheder, men ved at fotografere anlæg med særlige kameraer er det muligt at finde lækager og lukke dem, siger Kent Skaaning. Han forventer derfor, at branchen får sat en prop i utæthederne.

Relaterede

14. nov 10:00

Overraskende farvel til svinene

Dårlig økonomi, en blodprop, og en søn der ikke vil overtage den store svineproduktion ved Hemmet er årsagerne til, at Kent Skaanning siger farvel til svinesektoren.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle