Næppe var vi færdige med det - forsinkede - skema for enkeltbetaling, før problemer med moderniseringsstøtte, efterafgrøder og mini-vådområder hobede sig op.
Formanden for familiebruget i Vestjylland Lone Andersen, der måske mest er kendt som en af L&Fs viceformænd, var rimeligt klar i spyttet: » Det her frister mig til at spørge, om vi overhovedet skal have de her puljer fremadrettet«, var mandag hendes kommentar til, at langt de fleste fik nej, da de søgte tilskud til modernisering af deres kvægstald.
Forargelsen over de mange afslag var stor over hele linjen, men nok især i Familielandbruget. Ikke underligt, da støtten især gik til de allerstørste.
Ballade hver gang
Faktisk er der er kævl og kiv hver eneste gang, en af disse puljer kom i spil, næsten uanset hvilke kriterier, Landbrugsstyrelsen opstiller.
En gang var metoden »først til mølle« med det resultat, at broderparten af pengene gik til kunder hos de konsulenter, der stod tidligst op og havde den bedste net-forbindelse. Stort set hver gang har de mest kreative konsulenter fundet huller, der giver forspring. Enkelte steder var kreativiteten så stor, at der nu er mistanke om svindel.
Når ansøgningerne så endelig er blevet behandlet, går der mange måneder, før pengene udbetales. Mange af projekterne bliver aldrig til noget - andre var realiseret, uanset om der var givet tilskud eller ej.
Dertil kan føjes, at leverandørerne hader puljerne. »Det er meget urationelt, at staldbyggeriet kommer i klumper. Hvis vi kunne køre mere jævnt, kunne vi lave det billigere«, sagde Agromeks formand og ejer af Dan Egtved Sten Andersen.
Summa summarum: Pengene fordeles skævt, de kommer for sent, det koster penge og bøvl at søge og puljerne betyder, at byggeriet bliver dyrere.
175 søgte to mio. kr.
Billedet er det samme andre steder. Gartnerierne fik en forkert energistøtte, de nu må betale tilbage. Sølle to mio. kr. var afsat til støtte til fjerkræ- og minkproducenter, der rammes af fosforlofter. Der kom 175 ansøgninger. Et godt gæt er, at administration og omkostninger til at søge koster noget nær det samme som de to millioner støttekroner.
Du får svar til september
Et af problemerne er, at styrelsen og dens IT-systemer ikke kan følge strømmen af nye ordninger. Som bekendt blev den generelle ansøgningsfrist udskudt efter IT-nedbrud. I denne uge blev ansøgningsfristen for de meget omtalte minivådområder også udskudt - og hvad værre er: Landmænd kan ikke regne med at få svar før til september, så gravemaskinerne kommer nok ikke i gang i år. Håber ikke Berlingske og Ida Auken igen giver landmænd skyld for ikke at leve op til landbrugspakken.
Det er nu ikke EUs skyld
Nej, det er nok ikke altid sjovt at være en af de 1100 ansatte i Landbrugsstyrelsen, der fra kontorer i København og Augustenborg skal administrere de mange ordninger.
Hovedparten af midlerne kommer fra EU, men før vi giver EU og politikerne skylden for bøvl, besvær og irriterende kontrol, skal man nok tøve en anelse. Målt i forhold til andre EU-lande er det danske system faktisk ganske effektivt.
Læg dertil at mange af ideerne er tænkt helt andre steder end i Bruxelles og Christiansborg. Staldstøtte, minivådområder, støtte til fosforindsats og efterafgrøder er frivillige ordninger, der skal hjælpe landbruget og ikke mindst være modydelse for ophævelsen af den gamle, håbløse regulering med nedsatte kvælstof-kvoter. Man kan drømme om et frit erhverv uden støtteordninger - men det bliver nok ved drømmen. Men derfor kunne det jo godt fungere bare lidt bedre.
