På Landbrug & Fødevarers ønskeliste til en kommende regering står især to ting: Penge til jordudtagning og mere forskning, fortæller adm. direktør Anne Lawaetz Arhnung.
Folketingsvalget er skudt i gang og allerede til den første partilederrunde onsdag aften blev klima og bæredygtighed debatteret, og flere landboformænd har også spået, at det bliver ét af de helt store emner i årets valgkamp.
Hos Landbrug & Fødevarer står klima og hjælp til den grønne omstilling aller øverst på en ønskeliste til den kommende regering.
"Vores højeste ønske er, at vi får hjælp til den grønne omstilling. Der er rigtig meget fokus på klima, og det er vi glade for – vi har selv lanceret vores klimavision om, at fødevareerhvervet skal være klimaneutralt i 2050, som vi gik offensivt ud med i marts måned. Derfor er vores ønske at få hjælp til at føre det ud i livet", siger Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, til Landbrugsavisen.dk og fortsætter:
"Overordnet set handler det om, at politikerne også sætter handling bag ordene. Det er vigtig for os, at alt det der flyver rundt oppe i luften bliver konkretiseret og gjort til handling".
Jordudtagning og forskning
Landbrug & Fødevarer ønsker sig især hjælp til to ting:
"Det første er, at vi har lanceret vores udspil med Dansk Naturfredningsforening, hvor vi peger på, at landbruget kan tage noget dyrkningsbar jord ud til gavn for biodiversiteten og for at optage CO2. Men det koster penge, og der har vi brug for hjælp til de penge, så vi kan kompensere landmanden og give ham penge til at købe ny jord. Vi så i den første partilederrunde at partilederne anerkendte, at landbruget selv er budt ind med løsninger, og at de var positive omkring, at det kræver penge. Det vil vi presse på med, så det bliver til handling", siger Anne Lawaetz Arhnung.
I første omgang har man i udspillet bedt om en mia. kroner til at sikre, at op imod 100.000 hektar landbrugsjord kan udlægges til natur eller omlægges til mere skånsom landbrugsdrift som græsning.
"Den anden del er penge til forskning på hele det grønne område. Vi har regnet ud i vores klimaudspil, at vi med vores viden kan komme halvdelen af vejen mod klimaneutralitet. Skal vi hele vejen i mål kræver det massive investeringer i forskning".
Hvad skal der forskes i?
"Det er blandt andet i forhold til den store udfordring med metan fra køer, den løsning har vi ikke. Vi har forsøg og arbejder med at gøre noget ved foderet, så køerne bøvser mindre, og vi forsøger med store emhætter om man kan samle metanen op. Men det er ude i fremtiden og kræver forskningspenge".
Hvad betyder det, at flere af partilederne allerede har anerkendt, at landbruget er villig til at gøre noget for klimaet?
"Det gør, at vores udgangspunkt er rigtig godt. I stedet for at debatten starter med alt det, vi ikke har gjort, så starter vi med, hvor vi kan hjælpe".
Kritisk tone og kødafgifter
Men i den første partilederrunde blev landbruget omtalt som en ”sviner”, der forurener drikkevandet. Hvordan påvirker den tone?
"Man kan sige, at det er ekstremt unuanceret. Det er, hvad man kan forvente i en valgkamp, det er de hurtige ting, der flyver ud. For os gælder det om at omfavne den positive dagsorden, og fortælle at det ikke er sort og hvidt. Vi skal kommunikere, at vi bidrager positivt til velfærden og producerer nogle af verdens mest klimaeffektive fødevarer. De fleste landmænd vil jo gerne den her omstilling".
Alternativet har tidligere stillet et forslag om en kødafgift. Hvad er din holdning til det?
"Vi synes jo ikke, det er en rigtig incitamentsstruktur at pålægge afgifter. Vi mener ikke, politikere gennem afgifter skal regulere forbruget og bestemme, hvad vi skal spise. Vi synes hellere, man skal gøre noget ved problemet og gøre kødet mere klimaeffektivt".
Hvis der bliver snak om at rulle landbrugspakken tilbage, som blandt andet rød blok har nævnt, hvad siger du så?
"At det håber jeg ikke, at man gør. For vi er glade for landbrugspakken, og det er også en del af løsningen for vores landbrug i forhold til at få lov at gøde optimalt og at få den rette værdi ud af vores afgrøder. Vi er ikke interesseret i at få den rullet tilbage".
"Men man kan sige, at landmændene viser, at vi kommer til at levere på kvælstofreduktionen. De byder ind med minivådområder og efterafgrøder, så kommer den debat, er vi også klar til at tage den".
