Tips til mere glæde og større sikkerhed på arbejdet

Et godt arbejdsmiljø giver gladere ansatte og en bedre bundlinje. Konference er målrettet de grønne erhverv.

Hvordan får man større arbejdsglæde og forebygger ulykker, når man arbejder indenfor landbrug og på gartneri? Meget kan gøres bedre i hverdagen, og det vil en arbejdsmiljøkonference give bud på.

Deltagerne vil få viden om sundhed og ergonomi, møde organisationer og få en snak med leverandører af maskiner og sikkerhedsudstyr. Derudover kommer Søren Kryhlmand, direktør for Arbejdstilsynet, til et oplæg og debat om fremtidens Arbejdstilsyn.

mange udfordringer

I de grønne erhverv har der traditionelt været mange alvorlige ulykker eller nedslidende fysisk arbejde. Trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø skal opprioriteres, mener Gartneri-Land-og Skovbrugets Arbejdsgivere, der for anden gang holder konference om emnet.

Håbet er, at man kan inspirere, motivere eller give ny viden til alle deltagere, som de kan tage med sig hjem i det daglige arbejdsmiljøarbejde.

Dagen sluttes af i selskab med skuespiller og foredragsholder Jens Arentzen, som vil runde dagen af med et levende og underholdende, men også seriøst oplæg om den gode kommunikation og nærvær, og hvad det betyder for relationerne på en arbejdsplads.

”Når vi har valgt 'Den gode Arbejdsplads' som overskriften på vores konference, så skal det forstås i bred betydning, fordi den gode arbejdsplads er en arbejdsplads, hvor medarbejderne ikke kommer til skade i en arbejdsulykke eller bliver langtidssygemeldte pga. stress eller nedslidning. Det handler også om, hvordan man kan fastholde gode medarbejdere og elever på arbejdspladsen”, siger HR- og arbejdsmiljøchef i GLS-A, Anne Marie Hagelskjær Smit.

Faktaboks

  • Arbejdsmiljøkonferencen finder sted onsdag 4. marts 2020 kl. 8.00-16.00 i Odense Congress Center.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle