Tjek din kapacitet: Tjener du flest penge på mange grise eller flest kg?
Udgangspunktet for produktionen er kapaciteten, der er rammen for vores produktion. Kapaciteten skal udnyttes maximalt, så længe vi har afsætning.

Af svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion

I landbruget er vi hammergode til at fokusere på effektivitet, hvilket er en sund tilgang til produktionen. Dog kan vi lære lidt af andre erhverv og kopiere deres tilgang.

1. Hvad er din kapacitet?
2. Hvordan er din afsætning?
3. Hvad er din fremstillingspris?
4. Hvad er din salgspris?     

Udgangspunktet er kapaciteten, der er rammen for vores produktion. Kapaciteten skal udnyttes maximalt så længe vi har afsætning til denne.

I svineproduktionen ser jeg ofte, at kapaciteten udnyttes maximal,t men der haves ikke den fulde afsætning og dermed afsætte en del af produktionen på ”spotmarkedet”.

Her kommer fremstillingsprisen eller vores effektivitet ind i billedet. Hvis vores fremstillingspris er højere end vores salgspris, hvorfor skal vi så have en maximal produktion?

Når fremstillingsprisen er højere end salgsprisen gearer eller øger vi sådan set bare underskuddet.

DB-tjek

Værktøjet til at give overblik over overstående er DB-tjek.

DB-tjek er værktøjet, der benchmarker og sammenholder effektivitet, med salgspris og fremstillingspris og ender ud med et dækningsbidrag. Dækningsbidraget holdes op i mod de samlede kapacitets- og kapitalomkostninger (0 punktet) og konkludere dermed helt til bundlinjen.

DB-tjek viser samtidig det økonomiske potentiale i besætningen. For at opnå dette potentiale laves en handlingsplan i samarbejde med ejer og medarbejdere for, at sikre at vi rent faktisk hjemtager potentialet.

Kapacitetstjek

Kapacitetstjekket er værktøjet, der fastligger hvad den reelle kapacitet er i staldanlægget og derefter hvilken strategi genererer den største indtjening.

Der tages udgangspunkt i de kontrakter, man har på afsætning af grise. Er man i kontrakter med høje tillæg pr. gris, er der typisk mange penge i at lave mange griseliv – såfremt man har afsætningen.

Er man omvendt i en kontrakt med lave tillæg, er der typisk flere penge i at lave flere kg.

Dette er afgørende for hvilken strategi, der skal anvendes i anlægget. Skal systemet have mange årssøer med få diedage og dermed mange fravænnede grise, eller er det i virkeligheden bedre med færre fravænnede grise, men flere kg på den enkle gris?

DB-tjek og kapacitetstjek er økonomistyringen på en nuanceret måde med fokus på helheden i staldanlægget, frem for rent effektivitet på den enkle so eller slagtesvin.
 
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle