Træt af fredede gæs? Nu er der hjælp at hente

Hele ansøgningsprocessen om at få tilladelse til at regulere skadevoldende vildt som bramgæs, kronvildt og råger et blevet lettere fra 2. maj.

Den 2. maj 2022 er det blevet mere enkelt at angive præcis, hvor en tilladelse skal gælde, når man søger om lov til at regulere skadevoldende vildt som f. eks bramgæs. Her tager Miljøstyrelsen en ny version af ansøgningssystemet Vilreg i brug. Det er gennem Vilreg, man søger om tilladelse til at regulere bestande eller enkeltindivider af såkaldt ”skadevoldene vildt”, og hvert år modtages ca. 15.000 ansøgninger.

Vilreg flyttede til en ny online platform i 2021, og nu går digitaliseringen ét skridt videre. Den største nyskabelse i 2022 er, at man nu præcist skal angive, hvor man ønsker at regulere ved at indtegne området på et digitalt kort ved hjælp af få klik med musen.

Ud over de velkendte udfordringer med bramgæs kan det også dreje sig om tilladelse til regulering af kronvildt, som nedgræsser markerne så intenst, at afgrøder bliver ødelagt. Det kan også være råger, der støjer uacceptabelt i et boligområde eller eksempelvis skarver, som truer fiskebestande eller ødelægger fiskernes fangstmuligheder.

Opfylder EU-krav

- Med de nye kort håber vi, at sagsbehandlingen kan blive bedre og mere effektiv,  udtaler specialkonsulent Anders Jensen, der har ansvaret for Vilreg-systemet , i en pressemeddelse fra i Miljøstyrelsen.

Det er EU, som stiller krav om mere præcise stedangivelser og også om, at ansøgerne fremover skal dokumentere, hvad de gør for at forebygge og undgå vildtskaderne. EU kræver desuden en systematisk kontrol med tilladelserne.

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen arbejder sammen om at administrere regulering af skadevoldende vildt: Naturstyrelsen behandler ansøgningerne, mens Miljøstyrelsen står for regler og IT. Naturstyrelsens vildtkonsulenter tager sig af den løbende kontrol.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle