En cocktail af forsinkede udbetalinger, IT-problemer og uforståelige regler har i 2019 sat landmænds og konsulenters tålmodighed på prøve. Konsekvenserne kan blive tomme stole på rådgivningskontorerne, advarer konsulenter.
Nemt, enkelt og til tiden«, lyder Landbrugsstyrelsens strategi.
Fine ambitioner, men langt fra den virkelighed, landmænd og konsulenter har oplevet i det seneste års tid. Tværtimod har årets ansøgninger og udbetalinger været præget af det modsatte: Det har ikke været nemt, det har ikke været enkelt. Og meget har ikke været til tiden.
Det værste år
Det hører med til billedet, at Landbrugsstyrelsen alle genvordigheder til trods nåede sit udbetalingsmål for 2018 med grundbetaling og grøn støtte.
Men 2019 bliver indtil videre ikke husket for det gode af landmændenes konsulenter.
»2019 har været det værste år, jeg har oplevet i de 20 år, jeg har været med«, siger planteavlskonsulent Jens Good, LandboSyd.
Han anslår, at han og hans kolleger i foråret brugte 30 pct. mere tid på at sende ansøgninger ind end normalt.
»Det kommer til at betyde større regninger til landmændene. Det er helt sikkert«.
Folk gider ikke mere
For et par uger siden advarede ledende konsulenter fra landets største økologirådgivninger om, at bøvl og indviklede regler har nået et omfang, som kan udløse massiv medarbejderflugt blandt de specialiserede økologi-konsulenter.
Samme situation gør sig gældende for den øvrige hær af konsulenter, som danner mellemled mellem Landbrugsstyrelse og landmænd, siger Jens Good.
»Hvis det bliver ved som nu, rejser konsulenterne. En tredjedel af dem vil være væk om fem år. Der er snart ingen, der gider arbejde med det her mere«.
Ikke nemt
Det problem, der har givet både landmænd og konsulenter allerflest grå hår, er de gentagne nedbrud i tast-selv og tekniske problemer med Landbrugsstyrelsens IT-systemer.
Det kom til udtryk i forårets store ansøgningsrunde om arealstøtte, og IT-problemerne har også ramt en lang række andre ansøgningsrunder, senest ansøgninger om tilsagn til økologiske arealtilskud og plejegræs. Det har alt sammen givet tidspres, overarbejde, stress og frygt for at begå fejl blandt landmænd og konsulenter.
Men også emnet efterafgrøder får landmænds og konsulenters blod i kog. Der er i år fem forskellige efterafgrødeordninger med hver deres regler og frister: MFO-efterafgrøder, pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, frivillige målrettede efterafgrøder og obligatoriske målrettede efterafgrøder.
»Det er SÅ kompliceret. Landmanden er fuldstændig hægtet af. Han aner ikke, om det, han gør, er rigtigt eller ulovligt. Jeg gad godt se, hvordan styrelsens medarbejdere ville forklare de her ting til en landmand! De burde teste reglerne hos slutbrugerne.«
Jens Good understreger, som andre har gjort det over for LandbrugsAvisen, at hans kritik ikke er en kritik af Landbrugsstyrelsens meget hjælpsomme og fleksible medarbejdere i Augustenborg.
»Forleden havde jeg glemt at melde en ny landmand ind i gødningsregisteret. Jeg ringer til Augustenborg og får fat i en en medarbejder, som straks hjælper med at få en dispensations-ansøgning i orden. Halvanden time efter kan gødningen indberettes. Tidligere har vi ventet måneder og halve år på en sådan dispensation. Det var da en super hurtig og brugervenlig service på en fredag eftermiddag«.
