Traktor væltede - mand dræbt i arbejdsulykke nær Skive

En mand i en traktor forsøgte at trække en lastbil fri. Traktoren væltede dog, og føreren kom i klemme.

En mand er torsdag aften afgået ved døden i en arbejdsulykke nær Håsum vest for Skive.

Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen. Han oplyser, at politiet modtog meldingen klokken 18.51.

Ulykken skete, da manden i en traktor forsøgte at trække en lastbil fri.

"Man har forsøgt at trække en lastbil fri med en traktor. I den forbindelse er traktoren væltet, og føreren af den er kommet i klemme under den. Han er afgået ved døden", siger Carsten Henriksen.

Politiet er torsdag aften ved at underrette mandens pårørende.

Da der er tale en arbejdsulykke, er Arbejdstilsynet blevet underrettet.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle