To traktormærker delte førstepladsen i januar

Case IH og New Holland kom godt fra start i 2017.

Det blev de to CNH-mærker, Case IH og New Holland, der blev nyregistreret flest gange i årets første måned. Det fremgår af traktorstatistikken for traktorer over 30kW, der netop er blevet udgivet af ND data.

Både Case IH og New Holland havde 25 nyregistreringer i januar måned. På tredjepladsen kom John Deere, der med 24 nyregistreringer var tæt på at tage føringen.

Agco-mærkerne Fendt og Massey-Ferguson havde begge ni nyregistreringer, mens Valtra fik registreret otte traktorer. Således tager de tre Agco-mærker fjerde-, femte- og sjettepladsen.

Claas registrerede seks traktorer og Deutz-Fahr to traktorer. Derudover var der tre nyregistreringer i kategorien andre mærker.

Samlet set blev der registreret 112 traktorer i årets første måned. Det er en forbedring på cirka 10 procent i forhold til januar sidste år. I januar 2016 blev der registreret 101 traktorer. Det var blot to tredjedele af antallet de foregående år og dermed et historisk lavt antal.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle