Traktortrækkere er konkurrenter - og en stor familie

Selvom de er konkurrenter, er de også venner. Når man er til traktortræk, er fællesskabet noget af det vigtigste.

Mange forbinder traktortræk med masser af dieselos og flotte traktorer. Men flere af deltagerne ved årets DM i traktortræk, nævner fællesskabet som en af de bedste ting ved stævnerne.

"Det hele er et stort fællesskab - vi er en stor familie. Vi snakker altid godt sammen, og der er en stemning uden lige, når man er til traktortræk", fortæller Jesper Nikolajsen, der stillede op med en Deutz 7006 i standardklasse 0.

Trækkerne er folk, der selvfølgelig går op i at klare sig godt i konkurrencen, men det er også vigtigt at kunne se hinanden i øjnene bagefter.

"Vi hjælper hinanden, hvor vi kan. Hvis der er en, der mangler noget værktøj, og vi har noget, han kan bruge, så låner vi det ud", siger Jesper Nikolajsen. 

Den gode stemning er dog ikke til stede hele tiden.

Landmand bygger ny stald og fik besøg af kommunalpolitikere 17. november · 15:21

"Vi kan selvfølgelig godt gå og være sure på hinanden, men det er andrenalinen, der pumper - det er jo klart", siger Jesper Nikolajsen. 

En anden deltager, Jimmi Pedersen, har en enkelt gang forsøgt at stoppe med at køre traktortræk.

"Planen var, at jeg ville stoppe, men det gik ikke så godt. Det, der gør det svært, er nok det kammeratskab, vi har i blandt os. Jeg har en kammerat, som jeg har kørt sammen med næsten alle årene. Vi plejer at følges rundt, og vi har det egentligt rigtig hyggeligt med det. Der er også alle dem, man snakker med rundt omkring, som man ikke møder til daglig. Det er noget af det gode ved det", siger Jimmi Pedersen, der stillede op med en valmet 905 i Standardklasse 1.

Selvom trækker-fællesskabet er som en stor familie, er det ikke en lukket klub.

"Vi kan altid bruge nye medlemmer af familien", siger Jesper Nikolajsen. 

Faktaboks

Konkurrencen handler om at trække en slæde, som gradvist bliver tungere, længst muligt. 

 

Hvis man trækker helt til enden (100 m - full pull) går man videre til finalen, Pull off. Man har to forsøg til at trække slæden de 100 meter. 

 

I Pull off gøres slæden endnu tungere, og her gælder det om at trække den længst muligt. 

 

Traktorerne er delt ind i vægtklasser, og man skelner mellem farmklasser og standardklasser. I farmklasserne er der større frihed til at tune traktorerne. 

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu