Tre af landbrugets største sender millionbeløb til nyt panda-anlæg

16 store danske virksomheder har sponsoreret det nye panda-anlæg i København Zoo med forhåbningen om at styrke relationen til og handlen med Kina.

Det er ikke helt billigt at bygge et nyt panda-anlæg midt i Zoo med tilhørende butikker og restauranter. 160 millioner koster det - alle millioner, der er doneret af 16 store danske virksomheder.

Blandt andet har både Arla, Danish Crown og Kopenhagen Fur hver doneret 10 millioner kroner til byggeriet, der sikrer at de to kinesiske pandaer, Xing Er og Mao Suni, der torsdag landede i Danmark har et hjem de næste 15 år.

I Kina kalder man pandaerne en gave, men reelt er der tale om en lejeaftale, hvor København Zoo skal betale en million dollar om året, svarende til omkring 6,5 millioner kroner.

Skal styrke handlen

Der er gået næsten 10 år siden Danmark indledte forhandlingerne om at få et pandapar fra Kina. Landet er kendt for at bruge pandaerne som et brik i et politisk spil, hvor kineserne har belønnet lande, som de har et godt forhold til ved at låne dem pandaer.

Fænomenet er blevet døbt 'panda-diplomati'. Hos Arla har man givet donationen, fordi man gerne vil styrke relationen til Kina.

"Arla har bidraget til det nye pandaanlæg, fordi vi gerne vil støtte den danske stat og relationerne til Kina, som er et vigtigt marked for Arla. Vi tror på, at jo bedre relationer, der er landene imellem, jo bedre bliver forholdene for handel, som igen kan være med til at forstærke de fælles interesser og en positiv politisk dialog mellem Danmark og Kina", skriver Åse Andersson, pressechef hos Arla i en e-mail, og understreger at bidraget er givet uden nogen form for modydelse. 

Hos Danish Crown ser man også fordele i at pandaerne kommer til Danmark:

"I det her tilfælde tror vi ikke på, at der er en direkte sammenhæng mellem, hvor meget grisekød vi sælger til Kina, og det faktum at vi har pandaer. Men der er ingen tvivl om, at det indgår som en del af det samlede samarbejde og skaber mulighed for at eksportere særligt i øjeblikket enorme mængder grisekød til Kina", siger Jens Hansen, pressechef hos Danish Crown.

Statsministeren bad selv om penge

Egentlig var det en del af aftalen, at København Zoo selv skulle financiere byggeriet af panda-anlægget gennem fonde. Men det mislykkedes, og derfor trådte 16 store danske virksomheder i september 2017 til.

Det var faktisk statsminister, Lars Løkke Rasmussen, der med en personlig henvendelse til ledelsen i virksomhederne var ude at kigge efter sponsorer, skriver 24syv.dk. Anlægget var præsenteret og tegnet, og det handlede om ikke at tabe ansigt over for kineserne.

"Vi stod i en helt ekstraordinær situation, og derfor valgte vi hurtigt at støtte. Med vores meget kraftige eksport til Kina havde vi en stor interesse i at det blev løst", siger Jens Hansen, pressechf hos Danish Crown.

Også Kopenhagen Fur ville gerne støtte Danmarks samarbejde med Kina:

"Vi er stolte over sammen med en kreds af andre betydelige danske virksomheder at kunne bidrage til realisering af denne markering af venskabet mellem Kina og Danmark. Pandaerne er en gestus, som den kinesiske regering ikke viser over for ret mange lande, så det skal modtages med respekt", siger Tage Pedersen, formand for Kopenhagen Furs bestyrelse i en mailkommentar. 

Faktaboks

  • De 16 danske virksomheder er: LEGO, Arla, Bestseller, Danfoss, Grundfos, Danish Crown, Ecco, Hempel, Kopenhagen Fur, Lundbeck, Novo Nordisk, Mærsk, Pandora, Tuborgfondet, Velux og Vestas.
  • På verdensplan findes der omkring 2.100 pandaer. Heraf lever godt 1.800 vildt i naturen og 300 i zoologiske haver rundt omkring i verden.
  • Sidste gang Danmark havde besøg af en panda var i 1957, da hunpandaen Chi-Chi var på 'sommerferie' i tre uger i Københavns Zoo.
  • Den officielle aftale om at få pandaer til Danmark skete under Dronning Margrethes besøg i Beijing i 2014.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle