Tre elselskaber nedskriver store beløb på vindmøller

SE, Ewii og Seas-Nve har nedskrevet 750 mio. kr. på deres vindmølleinvesteringer over to år.

Tre elselskaber - SE og Ewii fra Jylland og Seas-Nve fra Sjælland - har de sidste to år måttet lave nedskrivninger på 750 mio. kr. på deres vindmølleinvesteringer. Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, mener, at elselskaberne skal overveje, om de skal være aktive i at fremme alternative energiformer.

Han påpeger, at andre aktører har specialiseret sig i vindmølledrift: Pensionskasser og profesionelle investorer.

"Vindmøller har ikke noget med deres kerneforretning at gøre,« siger Per Nikolaj Bukh til avisen.

De tre elselskaber skriver via email til Jyllands-Posten, at de er fortrøstningsfulde i forhold til deres investeringer.

Avisen har de seneste dage sat fokus på fejlslagne investeringer hos elselskaberne.

Seas-Nve fra Sjælland har særligt været kritiseret - også tidligere her i LandbrugsAvisen - på grund af høje nettariffer, der koster eksempelvis landmænd dyrt.

Selskabet protesterer i en pressemeddelelse over dækningen.

"SEAS-NVEs nettariffer er faldet 16 procent det seneste halvandet år - ikke steget. Og nettariffernes faldende tendens forventes at forsætte. Når forbrugerne i tidligere år kunne opleve en stigning, skyldes det ikke en stigning i de rene tariffer hos SEAS-NVE. Det skyldes derimod de ekstraopgaver, samfundsudviklingen har krævet og politikerne har pålagt de danske energiselskaber herunder SEAS-NVE. Opgaver, som blandt andet en kostbar nedgravning af alle luftledninger for at sikre danskerne mod situationer, som vi oplevede under stormen i 1999, energispareforpligtelser og udrulning af nye, fjernaflæste målere til alle forbrugere," skriver selskabet blandt andet.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle