Danske landmænd er klar til at gøre tingene anderledes for at mindske klimaaftrykket, men efterlyser samtidig mere viden. Det viser en undersøgelse, som Landbrug & Fødevarer har gennemført.
Danske landmænd er ligesom mange andre bekymrede for klimaet. Det viser en spørgeundersøgelse fra Landbrug & Fødevarer, hvor tre ud af fire landmænd svarer ja til, at de er bekymrede for den globale opvarmning. Landmændene siger også, at de gerne yder deres bidrag til at nedbringe udledningen af klimagasser. Og det glæder adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung.
"Mange landmænd er som mange andre danskere bekymrede for klima-forandringerne og også bekymrede for, hvad de kommer til at betyde for dem og de kommende generationer. Disse landmænd er klar til at ansvar og yde deres bidrag til, at vi som samfund udleder færre klimagasser. Det er et stærkt signal", siger hun.
Undersøgelsen viser da også, at mange landmænd allerede har gjort en række tiltag på gården, som gavner klimaet. 35 procent svarer, at de i dag gør ting anderledes end for bare nogle år siden – alene på grund af klimaet. Og mere end hver anden ønsker at gøre endnu mere.
Efterlyser viden om, hvad der virker
Men de danske landmænd efterlyser samtidig konkret viden om, hvor præcis de skal sætte ind, hvad de skal gøre, og hvad der virker bedst, og så efterspørger de nye teknologiske løsninger, hvis de skal tage skridtet videre.
"Det er et meget vigtigt budskab, landmændene kommer med her. Vi har i dansk landbrug sat os det ambitiøse mål at være klimaneutrale i 2050. Vi har samtidig sagt, at vi ikke har alle de svar og løsninger klar, som skal bringe os i mål. Der er meget her, som endnu er uudforsket land", siger Anne Arhnung.
Lagring af kulstof
Områder, som der er behov for at få forsket og dokumenteret yderligere, er for eksempel lagring af kulstof i jorden, om reduceret jordbearbejdning bidrager til mindre udledning af klimagasser, om effekten af gylleforsuring og nitrifikationshæmmere, og så er der udvikling af nye teknologier, som for eksempel produktion af grønne brændstoffer.
"Vi skal som samfund lytte til det, landmændene siger i undersøgelsen: Vi vil det her, men hjælp os med, hvordan skal vi gøre det", siger Anne Arhnung.
Hun kan samtidig også godt forstå, at landmændene gerne vil vide, om deres tiltag kommer til at rykke noget.
"Vi skal have faglighed og dokumenterede tiltag, som landmændene kan omsætte til konkret handling på gårdene og blive godskrevet effekten. Vi har som erhverv behov for, at vi går fra snak til konkrete initiativer og investeringer fra politisk side. F.eks. venter vi bare på, at de eksempelvis prioriterer midler til udtagning af relevante lavbundsjorder", siger Anne Lawaetz Arhnung.
Faktaboks
Gennemført i oktober 2019 af landbrugets videnscenter Seges for Landbrug & Fødevarer. Undersøgelsen er gennemført via ’Landmandsbarometeret’, som er et repræsentativt panel i forhold til gårdens størrelse (omsætning), geografi og driftsgren. 2.825 besvarelser.
