Tre ungersvende giver farmand en hånd med høst af vinterraps

Ulrik Rasmussen og hans kone har sammen tre drenge, og høsten på bedriften Aalund ved Ringe på Fyn er en spændende tid for ungersvendene.

På den lille deltidsbedrift Aalund ved Ringe på Fyn skal høsten på de 60 hektar selvfølgelig i hus som på alle andre landbrug - men det er frem for alt er også en sjov og spændende tid for familien Rasmussen, der driver gården.

Ulrik Rasmussen og hans kone har nemlig sammen tre friske drenge, der er vilde med at komme i marken.

De tre ungersvende er Mathias på 11 år, Christian på otte år og Villads på fire år. Fornylig er datteren Simone født, men hun er selvfølgelig endnu for lille til at deltage i marken.

I sidste uge blev der høstet blandt andet vinterraps på Aalund - og så var en eller flere af drengene med enten i Valmet-traktoren, der kører rapsfrø fra, eller i cockpittet på bedriftens mejetærsker.

Tærskeren er en skøn gammel Dronningborg 4500, årgang 1990 med 12 fods skærebord.

 

Christian på otte år og Mathias på 11 år foran bedriftens Valmet 6750, der kører fra.

Sikkert at køre med

Ulrik Rasmussen understreger, at henholdsvis traktorførerhus og mejetærskercockpit er aflukkede kabiner, så det er sikkert for drengene at være med under høstarbejdet.

De 12 hektar vinterraps blev tærsket mandag og tirsdag ved en vandprocent på 8,3 og et udbytte på knap 40 hkg pr. hektar i snit. Onsdag og torsdag blev der tærsket vinterhvede med et udbytte på ca. 80 hkg pr. hektar.

Aalund har en markdrift på 60 hektar, heraf er de 30 hektar forpagtet af nabobedriften Holmslund, som er ejet af Ulrik Rasmussens forældre.

Familien Rasmussen har ejet Aalund siden 2009.Ulrik Rasmussen arbejder til dagligt for et firma, der udfører ejendomsservice.

Vinterraps af sorten LG Aurelia høstes mandag 2. august ved Ringe på Fyn af en Dronningborg 4500.

Med de indsendte fotos deltager Ulrik Rasmussen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord

Skyd høsten 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle