For tredje år i træk: Mindre hollandsk mælk i tankene

Politiske begrænsninger fører til færre kilo mælk at hente på de hollandske gårde, viser nye tal.

Hollandsk mælkeproduktion står stille. Faktisk faldt den samlede mælkeproduktion for tredje år i træk, viser nye tal, som Mejerinoter fra L&F refererer med Dairy Industry Newsletter som kilde.

Den samlede hollandske mælkemængde endte i 2019 på 13,39 mia. liter. Det er et fald på 0,65 procent i forhold til året før. Og altså tredje år med fald.

Årsagen er de nye politiske tiltag for at reducere fosfat og kvælstof. Har man som mælkeproducent ikke kunnet købe eller lease rettigheder til fosfatudledning eller , er man tvunget til at skære ned i produktionen.

Reguleringstiltagen har været en af årsagerne bag stigende utilfredshed i landet, hvilket har medført talrige demonstrationer i efteråret.

En række mælkeproducenter er stærkt i tvivl om fremtiden for deres bedrifter. Det gælder blandt andet en mælkeproducent, som LandbrugsAvisen besøgte i november.

De sidste tre års fald skal ses i lyset af en stærkt stigende mælkeproduktion siden især 2000.

Holland huser i dag 1,7 mio. køer og omkring 17 mio. indbyggere på et areal lige under Danmarks størrelse.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle