Trods fremgang i seneste tal: Tyske svineslagtninger er langt efter sidste år

Nedturen fortsætter for den tyske industri for svineslagtninger.

I Danmark er antallet af svineslagtninger på hastig retur i år, og samme billede tegner sig i den tyske svinesektor.

Tal, som AMI har set nærmere på, viser, at antallet af svineslagtninger måned for måned i 2019 har befundet sig på et lavere niveau end i 2018, der med 56,9 mio. slagtninger for hele året ellers var et år med stor tilbagegang fra året før, da der blev foretaget 58,4 mio. slagtninger.

I juni var slagteantallet på de tyske svineslagterier på 4,21 mio. styk, og det var årets laveste niveau.

Der er lidt bedring at spore for de seneste tal fra juli, der med 4,56 mio. slagtninger nærmer sig 2018-niveauet, da der i juli 2018 blev slagtet 4,68 mio. svin.

Årets svineslagtninger i Tyskland målt i forhold til året før er frem til udgangen af juli opgjort til et fald på 4,0 procent.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle