De institutionelle investorer tøver med at skyde kapital i dansk landbrug. »Der mangler et mellemled«, siger Henning Otte Hansen.
Mens nogle gruer for udenlandske kapitalfondes indtog i dansk landbrug, hører Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved IFRO, Københavns Universitet, til dem, der - ud fra en økonomisk betragtning - gerne så, at det gik mere rask med få ekstern kapital til dansk landbrug.
Han er overrasket over, at der ikke er sket mere i kølvandet af liberaliseringen af landbrugsloven, som i dag er en af de mest liberale i Europa.
"Der har faktisk været en overraskende træghed".
Ifølge Henning Otte Hansen bliver mere ekstern kapital i dansk landbrug inden længe en indiskutabel nødvendighed.
"Bedrifterne bliver større og større og kræver mere og mere kapital. Det vil være en vedvarende udfordring for unge landmænd, som skal starte op. Det behov vil stige år for år!"
Pengetankene tøver
Pensionskasserne, både danske og udenlandske, hører til de aktører, Henning Otte Hansen ser som oplagte investorer.
Han har selv henvendt sig til en lang række af dem for at høre, hvorfor de tøver med at engagere sig i dansk landbrug, der kan tilbyde ordnede juridiske forhold og dygtige, veluddannede landmænd.
Hans konklusion er, at pensionskasserne er usikre og reelt mangler viden om landbrug. Og, hvad der er nok så afgørende: De har brug for et tilpas stort volumen, når de investerer. Landbrug i 100 millioner-klassen hører i den sammenhæng til i småtingsafdelingen.
Derfor er der brug ’nogen’, der kan pulje egnede landbrugsbedrifter.
"Vi mangler et organ, som kan organisere og facilitere alt det her. Et mellemled, som kan hjælpe pensionskasserne med at pulje f.eks. 15-20 gårde, og som kan skabe trygge og ordnede rammer for både landmænd og investorer", siger Henning Otte Hansen.
Han mener, det er en oplagt opgave for landbrugets egne rådgivningsvirksomheder at skabe et sådant ’mellemled’, gerne i samarbejde med pensionskasserne.
"Der skal være et professionelt mellemled, som kan varetage landmændenes interesser, og som samtidig kan kommunikere med modparten".
’9 til 5’
I LandboNord er chefrådgiver Jens Chr. Obel enig med Henning Otte Hansen i, at volumen er afgørende, hvis primærlandbruget skal vække pensionskassernes interesse. Det er også grunden til, at biogasselskaberne modsat primærlandbruget er blevet ’vældig interessante’ for banker, pensionskasser og kapitalfonde.
I primærlandbruget er behovet for ekstern kapital dog ikke udtalt her og nu, og selvejerkulturen er en barriere.
Men der vil ikke gå mange år, før selskabsformer vil vokse og komme til at dominere, forudser han.
»Den yngre generation, der kommer, kan godt se, det ikke giver mening at eje en landbrugsbedrift med en balance på 250 millioner. Dem bliver der flere og flere af«.
Ifølge Jens Chr. Obel går strukturudviklingen i øjeblikket så stærkt, at begrebet ’9 til 5’ vil være virkelighed om 10 år - altså at de nuværende knap 9.000 heltidsbrug om få vil være reduceret til 5.000.
"Hvis en landmand har 80 hektar, han gerne vil sælge, står der straks en nabolandmand, der siger: Du kan få pengene i morgen! Sådan er det lige nu i hele landet".
Faktaboks
Ekspert i landbrugets ejerformer
- Seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU har bidraget til EU-rapporten ’Agricultural land market regulations in the EU Member States’.
- Før det har han bl.a. i en rapport for Forenet Kredit analyseret, hvilke ejerformer man vil se i dansk landbrug i fremtiden. Hans vurdering er, at strukturudviklingen gør nye ejerformer nødvendige. Økonomisk ser han store fordele ved at lægge færrest mulige barrierer i vejen for eksterne investorer.
- »Om det er ønskeligt, at vi sælger vores landbrugsjord til bl.a. udenlandske investorer, eller om vi skal værne om selvejet og de familieejede bedrifter, det er politik, og det vil jeg ikke vurdere«.
