Trods trængt svinesektor: "Vi er godt over budgettet for året"

 

Salg af vestjysk vaskerobot til svinestalde går over forventning.  

Hos vestjyske Washpower er der for tiden tilfredshed med afsætningen af virksomhedens sællert, vaskerobotten ProCleaner X100.

”Det går godt med vores salg og over vores forventninger. Vi er godt over budgettet for året,” siger Jakob Søndergård, der ejer Washpower med Glenn Pedersen.

De er netop hjemvendt fra EuroTier, hvor interessen var stor for deres robot.

”EuroTier gik rigtig godt, og vi oplevede stor global interesse og har fået masser af kontakter til slutbrugere og forhandlere”.

Washpower fik sit første salg via Agromek, og derfor er den danske udstilling også et must for virksomheden at deltage på.

”Agromek er altid godt for os. Vi kommer rigtig tæt på kunderne, og de kan se vores robot. Det er blandt andet på Agromek, vi får lavet aftaler med kunderne om at få vores robot ud til en demonstration. Det er på den måde, vi får solgt vores robot”, siger Jakob Søndergård.

LandbrugsAvisen udkommer i dag med et stort tillæg om Agromek. Læs bl.a. om en række udstilleres beretning om markedssituationen netop nu.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle