Trods vækst i 12 medlemslande: Europæisk mælkepulje blev reduceret i september

Store medlemsnationer trækker mælkemængden ned i EU.

Til trods for stigende mælkeleverancer i 12 EU-medlemslande lå indvejningen i september under sidste års niveau. Det skriver EuropaKommisionen i en markedsopdatering.

I september blev der indvejet 0,5 procent mindre mælk sammenlignet med september 2020. Indvejningen i den niende måned ligger dog stadig over niveauet for 2018 og 2019.

Indvejningen af mælk ligger i årets første ni måneder på niveau med 2020. Korrigerer man for, at 2020 var skudår, hvor der var en ekstra produktionsdag i februar, ligger indvejningen i 2021 0,3 procent over sidste års niveau.

Irsk vildskab

12 medlemslande sendte i september mere mælk til mejeriet sammenlignet med samme måned i 2020. Her skal man især lægge mærke til Irland, som igen-igen overgår tidligere mælkeleverancer. I september blev der i Irland indvejet 7,4 procent mere mælk end samme måned sidste år. I løbet af årets første ni måneder er der næsten syv procent mere mælk i Irland.

Italienerne leverede 3,5 procent mere mælk i september, Ungarn gik frem med 6,5 procent og i Østrig blev der leveret 1,5 procent mere mælk.

Det er især Tyskland og Holland, som trækker i den modsatte retning i mælke-regnskabet. I Tyskland er der indtil videre leveret 2,4 procent mindre mælk i år og i Holland 4,1 procent mindre.

Danmark er næsten status quo i forhold til 2020.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle