Trump benåder landmandsfamilie med danske rødder

En dansk udvandrer familie er benådet af Donald Trump for en dom for svindel med oksekød. Svindelen foregik for snart 40 år siden.

En dansk udvandrerfamilie bosat South Dakota, der oprindelig stammede fra Vejle-egnen, kom med på den liste over benådninger, som Donald Trump har underskrevet på vejen ud af Det Hvide Hus.

Det skriver Jyllandsposten.

Det drejer sig om Gregory, Deborah og Martin Jorgensen der modtog en fuld benådning for en forbrydelse begået helt tilbage i 1980’erne. 

Familien ledede for snart 40 år siden en gruppe kvægavlere i South Dakota, der gik sammen for under et fælles mærke, ”Dakota Lean”, at markedsføre oksekød af høj kvalitet.

Men for at følge med efterspørgslen valgte familien at begynde at blande oksekød af dårligere kvalitet sammen med det dyre og solgte det under samme mærke.

Svindelen blev opdaget og ved en retssag i 1994 blev alle tre familiemedlemmer idømt mellem 24 og 12 måneders fængsel. Samtidig blev de tre idømt store bøder. De appelerede dommene, men i 1998 blev straffen stadfæstet af en jury i en appeldomstol i South Dakota.

Benådningen af Martin Jorgensen junior skete posthumt. Han døde i august 2019 som 95-årig i den lille provinsby Ideal, som hans forældre slog sig ned i.

Martin Jorgensen junior blev født på familiegården med 4.850 hektarer lidt udenfor Ideal i South Dakota. .

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle