Trumps indsættelse kan sætte sving i finansmarkeder

Klar, parat – Trump. USA får ny præsident i dag, og det kan indvarsle en periode med en svagere dollarskurs, til skade for landbruget.

Af Jens Schjerning, analytiker, Agrocura

Dagens vigtigste begivenhed er indsættelse af den nye amerikanske præsident, Donald Trump. Desuden skal han på talerstolen i dag kl. 15.00 dansk tid, og mon ikke det finansielle marked kommer til at svinge lidt.

Vi skal nok vænne os til, at han taler mere frit, specielt sidste udtalelser af, at han gerne vil have en svagere dollar, da det vil forbedre deres konkurrenceevne, er ikke set tidligere blandt præsidenterne. Det med en lavere dollarkurs ser vi i landbruget desværre ikke så positivt på.

Hele kloden vil uden tvivl følge Trump tæt i den kommende tid, herunder alle de tiltag som han gerne vil have iværksat.

Det bliver spændende om han får flere arbejdspladser flyttet tilbage til USA, startet de store offentlige investeringer i infrastruktur, få fjernet Obama Care, bygget muren til Mexico og meget mere.

Donald Trump bliver den ældste indsatte præsident i den amerikanske historie – se nedenstående.

Imens Trump er præsident, varetager den øvrige familie hans enorme imperium. Han har også bedt om, at få sænket præsidentlønnen fra de nuværende 400.000 dollars (svarende til ca. 2.780.000 danske kr.) til 1 dollar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.