Trumps kontroverser sætter sig igen i afgrødepriserne

Fald og usikre udsigter - men også regn præger afgrødemarkederne, skriver Jyske Markets.

Udover vejret, som selvfølgelig heller ikke går ubemærket hen i dagens kommentar, så var det igen i går Donald Trump, og et par af hans verserende kontroverser, der stjal dagens overskrifter.

Først og fremmest er den ellers positive stemning på handelsfronten afløst af mere negative vindstød. Trump truer igen med at sende en lavine af toldsatser mod kinesiske varer, såfremt kineserne ikke begynder at opkøbe betydelige mængder af landbrugsvarer.

Det skriver Jyske Markets.

En aftale der skulle være kommet i stand under de stridende parters møde i forbindelse med G-20. De negative vinde, der blæser ved handelsfronten, var igen i går med til at holde priserne på især sojakomplekset i kort snor. Komplekset faldt på den forkerte side af en procent.

Oliemarkeder venter på atomaftale

En anden konflikt, som Donald Trump også har sig selv i spidsen for, er konflikten omkring atomaftalen med Iran. De amerikanske sanktioner mod Iransk olieeksport har været med til at fastholde en stram forsyningsbalance i oliemarkederne.

I går kom der så de første positive meldinger fra den front, hvor den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo udtalte, at man fra iransk side har ytret ønske om at genåbne forhandlingerne.

Med udsigt til, at den iranske olie igen kan ramme markedet, så reagerede markederne også prompte, med at sende markederne ned i omegnen af fem procent fra dagens top. Den iranske eksport er faldet med mere end 1,5 mio. tønder pr. dag siden sanktionerne blev indført, og udsigten til, at de rammer markedet satte priserne under pres.

Nylig regn holder hånd under afgrøderne

På vejrfronten har udsigten til enkelte regnbyger i USA lagt en dæmper på frygten for store fald i udbytter. Kombineret med en fin forventning til kvaliteten af afgrøderne, som blev opdateret af USDA i mandags, så er det med til at holde en hånd under afgrøderne.

Palmeolien falder med en lille procent i dagens handel ovenpå nyheden om at Indien overvejer at øge deres importtold på raffineret palmeolie fra Malaysia.

Det forlyder, at man vil øge toldsatsen fra 45 til 50 %, så den kommer på niveau med den sats, som landet har på import af palmeolie med indonesiskoprindelse. Kombineret med et fald i soljaolien, så var det ikke på den prispositive side, vi skulle finde nyhederne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle