Tuborgh havde for travlt: Stopper hos Royal Greenland

Peder Tuborgh stopper som bestyrelsesmedlem hos Royal Greenland.

Peder Tuborgh er adm. direktør i Arla og sidste år blev han bestyrelsesformand for smykkevirksomheden Pandora.

De to poster kræver så meget tid, at han nu træder ud af bestyrelsen for Royal Greenland, skriver FødevareWatch.

"Peder Tuborgh er trådt ud efter eget ønske. Han har simpelthen for travlt med sit arbejde som øverste chef for Arla og som bestyrelsesformand i Pandora," siger Rasmus Pedersen, afdelingschef for selvstyrets bestyrelsessekretariat, til FødevareWatch.

Fiskeselskabet er ejet af det grønlandske selvstyre.

FødevareWatch skriver, at Tim Ørting Jørgensen, koncerndirektør i Arla Foods med ansvar for Tyskland, indtræder i bestyrelsen for Royal Greenland.

Arla-topchefen blev formand for Pandora i august sidste år. Han har siddet i bestyrelsen for Royal Greenland i tre år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle