Peder Tuborgh åbner for at stille krav til konventionelle om grøn el. Det vil nemlig give god mening for forbrugerne, påpeger han.
De økologiske mælkeproducenter har haft krav om at anvende grøn strøm i produktionen i flere år, men snart kan også de konventionelle Arla-landmænd få det.
Den idé lufter adm. direktør Peder Tuborgh i et stort interview i LandbrugsAvisens magasin ’200 største’.
"Nogle ting kan vi gøre, hvor det er meget lidt omkostningsfuldt. Det kunne for eksempel være, at alle landmænd går over på grøn el", udtaler direktøren om, hvordan man kan sætte ekstra skub på den nødvendige og vigtige reduktion af CO2-udledningen fra mælkeproduktionen.
"Jeg nævnte det for repræsentantskabet. Det er noget, som forbrugerne forstår, for de overvejer også, om de skal gå over på grøn el. Det er et godt og konkret eksempel på noget, man kan flette ind i sin markedsføring over for kunder eller forbrugere", påpeger han.
Netop det, at tiltagene skal være forståelige og kunne markedsføres til forbrugerne, er et af hans centrale budskaber.
Ekspert: Koster ikke dyrt
Energichef i Landbrug & Fødevarer Jens Astrup Madsen påpeger, at det næppe vil være en stor udgift for mælkeproducenterne at skifte.
"At gå over på grøn el er ikke noget, der vil vælte læsset økonomisk. Det er med tiden blevet relativt billigere, fordi de vedvarende energi-anlæg også er blevet billigere at sætte op. Nogle vil måske kunne få grøn el til samme pris, mens nogle selskaber tager nogle få øre ekstra pr. kWh", vurderer han.
Jens Astrup Madsen påpeger dog, at det er vigtigt, at mælkeproducenterne ser sig for og undersøger flere muligheder, før de skriver under.
"Elmarkedet er komplekst, og elregningen er svær at gennemskue. Det gælder især for de grønne elprodukter", understreger han.
For Gunnar Schmidt, energirådgiver hos Byggeri & Teknik I/S i Herning, er der især to råd til landmændene, hvis de vil være mere grønne.
"Køb af grøn el vil betyde, at man køber sig bedre samvittighed, men det flytter ikke på, hvor meget grøn strøm der bliver produceret. Det, der flytter for landmændene, er, at de bruger mindre strøm, og at de producerer mere strøm selv", bemærker han.
"Langt de fleste har høstet de lavthængende frugter med hensyn til realisering af energibesparelser. For nogle vil det måske give mening at lave strømmen selv, især hvis man forventer en høj strømpris i fremtiden", lyder det.
Faktaboks
Ved en beklagelig fejl har der indsneget sig ukorrekte data i vores liste over landbrugets 200 største virksomheder, der er vedlagt denne uges LandbrugsAvisen. På side 57 fremgår det i listen, at DLGs overskud før skat var på 7,830 mia. kroner. Det var det naturligvis ikke. Det var i stedet på 783 mio. kr. Folkene bag listen ærgrer sig, idet fejlen er korrigeret andre steder i magasinet.
