Tusinder af landmænd er med ved nye protester i Tyskland

Cirka 1500 landmænd fra Slesvig-Holsten er klar til torsdag atter at lamme den nordtyske trafik, når de med kolonner af traktorer protesterer mod nye miljøkrav. Det sker tre uger efter deres første protestaktion.

Tre uger efter den store traktordemonstration i Rendsburg er de slesvig-holstenske landmænd klar til nye protester. Mindst 1500 repræsentanter for erhvervet sætter med deres traktorer torsdag kurs mod Hamborg, hvor miljøministrene fra forbundsregeringen og delstaterne mødes til deres efterårskonference.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Arrangørerne regner med omkring 3000 traktorer deltager i protesterne alt i alt. Også landmænd fra Mecklenburg-Vorpommern, Niedersachsen, Brandenburg og flere andre delstater forventes at være med.

Kolonnerne drager afsted mellem klokken syv og 7.30, hvorefter de atter sætter kurs mod deres respektive hjemegne omkring klokken 15. Resultatet bliver med sikkerhed omfattende kaos på det nordtyske vejnet.

Landmændene er vrede over at politikerne ikke lytter til dem.

 

 

 

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle